Annonce
Sport

Fodboldforslag deler vandene

Listrup-træner Morten "Molle" Christensen ser gerne at LF-serien for fremtiden kun består af otte hold, men efterlyser samtidig større ambitioner hos spillerne. Foto: Jan Knudsen

Alle er enige om at to oprykkere er for meget, men:

LOLLAND-FALSTER I sidste uge fremlagde Øster Ulslev-træner James Jensen på et klubmøde arrangeret af DBU Lolland-Falster et forslag, der reducerer LF-serien og Serie 1 markant, således at begge rækker i fremtiden blot skal bestå af otte hold imod 12 på nuværende tidspunkt. Samtidig skulle den direkte oprykning til Sjællandsserien kun tilfalde vinderen af LF-serien.

På mødet var der stor opbakning fra de fremmødte klubber, men Folketidende har været i kontakt med trænerne i tre af de LF-serieklubber, der ikke var repræsenteret på mødet, og her er meningerne mere delte i forhold til det antal hold, rækkerne skal bestå af.

Alle er dog enige om, at nummer to i LF-serien ikke længere skal rykke op i Sjællandsserien.

- Jo før der sker en ændring, jo bedre. Det er ganske enkelt blevet for slasket, mener Morten "Molle" Christensen, som er træner for Listrup, der lige nu fører LF-serien.

- Men det er ikke gjort med en strukturændring, påpeger han.

- Spillerne skal træne noget mere. Der skal tre gange ugentlig træning til, hvis vi skal have en chance for at klare os i Sjællandsserien, og det får jeg bare ikke spillerne til, siger Morten "Molle" Christensen, der savner nogle ambitioner og ærgerrighed fra de spillere, som har evnerne til at spille på et højt niveau, som han selv nåede i sin karriere, hvor han kæmpede sig til en plads på Lolland-Falster Alliancens daværende 1. divisionshold.

Otte hold i LF-serien er passende, synes Listrup-træneren, der bifalder de flere kampe det vil medføre, samtidig med at den udskældte regel om halvering af pointene efter efterårssæsonen bortfalder.

Interessen forsvinder

I Rødby, der overvintrer på en andenplads i LF-serien, er træner Jakob Vildenfelt mere splittet i spørgsmålet.

- Jeg har nok et ben i begge lejre. Jeg er enig i, at LF-serien skal styrkes. Der er for mange bløde kampe, hvor det ene hold vinder stort, men omvendt er jeg også bange for at den brede interesse for LF-serien forsvinder, hvis der kun er otte hold i rækken.

- Det betyder meget for en klub at spille i LF-serien, vurderer Jakob Vildenfelt, der på trods af at hans mandskab lige nu ligger til oprykning, går klart ind for at reducere aftallet af oprykkere til Sjællandsserien fra to til én.

- Man jo se, at vi ikke har styrken til to oprykkere. Dertil træner vi ganske enkelt for lidt og har ikke tilstrækkeligt med spillere, der har ambitionerne til at klare os i Sjællandsserien, siger Rødby-træneren.

Men han understreger dog, at Rødby går ind for at vinde alle kampe i foråret, og sker det, rykker klubben op.

- Vi kommer aldrig til at gå ud for at tabe med vilje for at undgå at rykke op, slår han fast.

Heller ikke i Rødby kan Jakob Vildenfeldt lokke sine spillere til træning tre gange om ugen.

- Nej, det er helt umuligt. De fleste har skiftende arbejdstider på Scandlines eller Lalandia, og de bytter ikke en 9-timers vagt for at komme til træning i halvanden time.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Oprykker er skeptisk

Toreby-Grænge er nyoprykker til LF-serien, og træner Lasse Nagel er på sin klubs vegne ked af, hvis antallet af hold betyder, at der rykker fire hold ud af LF-serien allerede om et år.

- Det er godt nok hårde odds, og jeg synes, det er lige drastisk nok at gå fra 12 til otte hold. Hvis man kunne lande på 10, ville det være mere efter min smag, mener Toreby-træneren, der som de øvrige er enig i, at én oprykker er nok.

Som en af få kalder han sine spillere til træning tre gange om ugen, og det er der opbakning til.

- Der kommer mindst 15 hver gang, men det er også fordi min trup er meget ung, beretter Lasse Nagel, der godt er klar over, at træningsfliden næppe varer ved, når der kommer familie ind i billedet.

DBU Lolland-Falsters Turneringsudvalg behandler forslaget fra James Jensen på et møde onsdag 12. december.

  • Listrup-træner Morten "Molle" Christensen ser gerne at LF-serien for fremtiden kun består af otte hold, men efterlyser samtidig større ambitioner hos spillerne. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub