cookie-og-privatlivspolitik
Stoffel Vandoorne er reservekører hos Mercedes, men belgieren kan ende med at køre for McLaren eller Racing Point i denne sæson. Det skyldes, at Mercedes deler sine to reservekørere med de to konkurrenter. (Arkivfoto).
Stoffel Vandoorne er reservekører hos Mercedes, men belgieren kan ende med at køre for McLaren eller Racing Point i denne sæson. Det skyldes, at Mercedes deler sine to reservekørere med de to konkurrenter. (Arkivfoto).
Foto: François Lenoir/Reuters

Sport

Formel 1-hold deler sine reserver med konkurrenterne

Mercedesreserverne Stoffel Vandoorne og Esteban Gutierrez kan komme til at køre for McLaren og Racing Point.




04. juni 2020 kl. 17:19 Af Ritzau

Annonce

Det førende hold i Formel 1, Mercedes, vil lade holdets reserver køre for to af konkurrenterne.

Det drejer sig om Stoffel Vandoorne og Esteban Gutierrez, der tidligere har haft et sæde i Formel 1.

Mercedes stiller de to kørere til rådighed for McLaren og Racing Point i en sæson, som lige nu venter på at komme i gang som følge af coronapandemien. Det fortæller en talsmand for Mercedes torsdag.

Samarbejdet er formentlig kommet i stand på grund af tætte bånd mellem ledelserne på de tre hold, der normalt kæmper indædt mod hinanden på alverdens racerbaner.

McLaren-teamet skifter fra næste sæson de nuværende motorer i holdets biler fra Renault ud med motorer fra Mercedes, mens Racing Points holdejer, Lawrence Stroll, er kendt for at have et godt forhold til Mercedes-toppen.

2020-sæsonen i Formel 1 er endnu ikke kommet i gang på grund af coronakrisen.

Sæsonen går efter planen i gang 5. juli i Østrig under strikse sikkerhedsforhold.

Formel 1 meldte i sidste uge ud, at ingen grandprixer vil blive aflyst, selv hvis kørere bliver testet positiv for coronavirus. Skulle det ske, så kan reservekørerne kommer i spil.

Belgiske Stoffel Vandoorne har tidligere repræsenteret McLaren i Formel 1, mens mexicaneren Esteban Gutierrez har kørt for både Sauber og Haas.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. flere turister i… 11. juli 2020 kl. 08.51

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

AF: MARTIN WOUTERS

have bad ved slotsbrygge 01. juli 2020 kl. 10.01

AF: PER HØYEM

VINDMØLLER 29. juni 2020 kl. 12.36

AF: MARTIN WOUTERS

måske masse af… 29. juni 2020 kl. 10.23

Annonce