cookie-og-privatlivspolitik
Max Verstappen påkørte Sebastian Vettel i weekenden under en overhaling, der reelt ikke var plads til. Det mener hollænderens far, den tidligere racerkører Johannes Verstappen.
Max Verstappen påkørte Sebastian Vettel i weekenden under en overhaling, der reelt ikke var plads til. Det mener hollænderens far, den tidligere racerkører Johannes Verstappen.
Foto: Scanpix/Greg Baker

Sport

Formel 1-stjerne får kritik af sin far: Han må tænke sig om

Max Verstappen havde ikke plads til at overhale Vettel i Shanghai og bør tænke sig om, mener hollænderens far.




17. april 2018 kl. 13:34

Annonce

Den hollandske racerkører Max Verstappen (Red Bull) kørte søndag Sebastian Vettel (Ferrari) af banen i forbindelse med en overhaling i weekendens Formel 1-grandprix i Shanghai.

Tirsdag får den 20-årige hollænder kritik af sin egen far, Johannes Verstappen, der selv har begået sig i Formel 1 fra 1994 til 2003.

Faren mener ikke, at der var plads til at lave en overhaling.

- Det var ikke muligt.

- Han tog den forkerte beslutning. I den slags situationer er han nødt til at tænke sig bedre om, siger Johannes Verstappen til den hollandske tv-station Ziggo.

Generelt er Max Verstappen kendt for at køre aggressivt og indimellem over grænsen.

- Det er ikke sådan, at jeg ønsker, at han ændrer stil. Han overhalede to biler i forbindelse med starten på løbet. Det gjorde han perfekt. Det er den slags, vi ønsker at se.

- Vi ønsker ikke at se sådan noget, siger faren om den hasarderede overhaling af Vettel i Shanghai.

- Det skal han have bedre styr på. Han er nødt til at tænke, fortsætter han.

Max Verstappen modtog en ti-sekunders-straf for at påkøre Sebastian Vettel og sende ham ud af banen.

Vettel, der indtager førstepladsen i VM-stillingen, fik problemer med sin Ferrari-racer efter påkørslen og blev nummer otte. Verstappen blev nummer fem i Shanghai.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Økonomisk uansvarligt 09. december 2018 kl. 20.43

AF: PER BERNER

Præstegården i Rødby 09. december 2018 kl. 16.45

AF: VALDEMAR HVIDBERG ALBAN

Afviste kriminelle… 08. december 2018 kl. 18.32

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen mangler læger 02. december 2018 kl. 22.45

AF: JOHN WENNERWALD

Danmarks pensionister 25. november 2018 kl. 21.48

AF: PER JOHANNES ESKILDSEN

Fluer & Folkeslag 24. november 2018 kl. 22.29

Annonce