Annonce
Sport

Formel 1's ubarmhjertige og hellige gral

Historien. Antallet af kendisser. Omgivelserne. Banens tolerance over for fejl. Alt sammen er med til at gøre Monacos Grandprix til Formel 1's mest ikoniske.

- En sejr dér har samme værdi som to sejre alle andre steder.

Sådan sagde den tidligere trefoldige Formel 1-verdensmester Nelson Piquet om Monacos Grandprix. Og han nåede aldrig selv at vinde det. Grandprixet i fyrstedømmets smalle gader omgivet af lystyachter i havnen og kendte mennesker i hobetal.

Men hvad er det, som gør grandprixet til Formel 1's svar på tennissportens Wimbledon? De største mestres hellige gral.

For kritiske stemmer vil fremhæve, at det for tilskuere og seere er et af de kedeligste løb på kalenderen grundet svære overhalingsbetingelser i de smalle gader med mange sving.

Omvendt vil andre hævde, at det derfor er det sværeste løb at vinde, hvorfor kun de dygtigste kørere formår at gøre det.

Uanset holdning kan ingen anfægte, at Monacos Grandprix siden første løb i 1929 har sat sig tungt på pladsen som det mest ikoniske Formel 1-løb.

Jan Magnussen, far til Haas-køreren Kevin Magnussen, var den første dansker til at køre Monacos Formel 1-grandprix, da han i 1997 kørte en syvendeplads hjem i sin Stewart Ford-racer. Året efter udgik han i løbet.

Han har prøvet at vride en racer rundt på den bane, hvor rekordbøgerne er forbeholdt sportens største som Ayrton Senna, Michael Schumacher, Graham Hill og Alain Prost.

- Banen er bare svær. Det er en bane, hvor de gode kørere kan skille sig ud, siger Jan Magnussen.

- Men det er historien, som gør det så specielt. Alle de store har kørt der - lige fra (Juan Manuel) Fangio og frem til nu.

- Det giver ikke flere point at vinde i Monaco end på Monza, men det er bare et af de mest specielle steder, fordi det er et af de steder med allermest historie i Formel 1. Det er så indgroet en del af Formel 1-historien, forklarer han.

I virkeligheden er bybanen langtfra skræddersyet til Formel 1's vilde tophastigheder og skrøbelige materiel.

Selv de største kørere er blevet ofre for de klaustrofobisk tætte barrierer. Få steder ligger triumf og fiasko uhyre tæt på hinanden.

- Hvis du laver en lillebitte fejl, så er der en kæmpe konsekvens, siger Jan Magnussen.

- Bilerne er så vanvittigt hurtige i dag, at det er så nemt at komme til at ramme en af væggene, og så er det hele overstået. Det er svært at køre dernede, for den er ikke lavet til Formel 1.

Grundet de ekstremt svære overhalingsbetingelser er det ofte uheld og pitstopstrategier, som rykker rundt på placeringer.

Seværdigheden i Monaco deler vandene. Det gør synet på prestigen ikke. Og har man selv kørt grandprixet, så ved man, hvad banen kræver.

- Den er vanvittigt hård både fysisk og psykisk, for der sker noget hele tiden. Der er ingen steder, du kan slappe af på den bane, forklarer Jan Magnussen.

Søndag jagter Kevin Magnussen fra en startposition som nummer fem succes efter en skrantende sæsonindledning præget af dækproblemer hos Haas.

Det bliver hans femte grandprix i Monaco, hvor to tiendepladser er de bedste resultater.

Annonce
Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen