Annonce
Sport

Frustreret Green i isolation igen: En mærkelig tid

Efter at være blevet smittet med coronavirus havde Jannick Green halvanden dag med feber og ondt i halsen. Men i dag føler han sig helt sund og rask, mens han sidder i isolation. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Jannick Green føler sig sund og rask, men sidder nu i isolation igen efter en positiv coronatest i Ungarn.

Hjemme i Danmark var symptomerne for længst forsvundet, og han var fri til at bevæge sig rundt, som han ville efter at have overstået sin coronainfektion.

Men nu er håndboldmålmanden Jannick Green igen isoleret.

Fredag ankom han til landsholdets EM-lejr, og videoer på håndboldherrernes Instagram-profil viser, hvordan han udvekslede kram med holdkammerater og var en del af fællesskabet igen.

Kort før sengetid kom så den nedslående melding. Efter at en negativ coronatest ellers havde tilladt ham at rejse til den danske lejr i Debrecen, var PCR-testen i Ungarn positiv.

Tilbage i isolation. Tilbage i uvished.

- Jeg kunne ikke helt fatte, at det var det, der skete. Det er mest bare frustration og frygt for, at jeg har taget et eller andet med ind i lejren, men det påstår de jo, at der ikke er så stor risiko for, siger han i telefonen fra enkeltværelset på Hotel Lycium, hvor de øvrige danskere også bor.

Han blev testet positiv for coronavirus 3. januar. Halvanden dag med feber og ondt i halsen blev efterfulgt af nogle dage med følelsen af at "være dvask". Men værre blev det aldrig.

Dengang var reglerne fra Det Europæiske Håndboldforbund (EHF) mere strikse og tillod ham først at træde ind i turneringen to uger senere.

Siden har EHF lempet reglerne, så man efter fem dage i isolation kan få adgang, hvis man afleverer to negative test med mindst 24 timers mellemrum.

Det lykkedes ikke for Magdeburg-keeperen til hans egen store forbavselse.

- Jeg har været ude i noget tid i Danmark. Der har jeg isoleret mig en smule frivilligt og ventet på at få en negativ test, så jeg kunne komme over landegrænsen til Tyskland eller Ungarn.

- Det er specielt, når man får en negativ test, og den så er positiv dagen efter. Sådan er det. Det er en mærkelig tid, vi lever i. Det kan man ikke gøre så meget ved.

- Jeg føler mig helt frisk nu. Der er ikke noget, der føles mærkeligt eller noget, siger han.

Det videre forløb for Jannick Green er uvist, og egentlig bruger han ikke energi på at tænke over det.

Han er klar til at træde til, hvis muligheden byder sig, og holder sig i gang med styrkeøvelser og hop på værelset.

- Jeg ved ikke om dem, der bor nedenunder mig, har været trætte af mig. Det er en god måde at få frustrationerne ud af kroppen, siger han.

Beslutningen om at tage til Ungarn med visheden om, at der kunne være en risiko for en positiv test, fortryder han på ingen måde.

- Det var hele tiden min plan, at jeg skulle herned, så snart jeg blev frisk. Det var et spørgsmål, om de syntes, det stadig gav mening, at jeg kom herned. Det syntes de heldigvis.

- Så jeg fortryder absolut ingenting. Det er sådan, det er. Jeg klør på og håber, at jeg snart er ovre alt det her, lyder det optimistisk fra Jannick Green.

  • EM i herrehåndbold
    Efter at være blevet smittet med coronavirus havde Jannick Green halvanden dag med feber og ondt i halsen. Men i dag føler han sig helt sund og rask, mens han sidder i isolation. (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken