Annonce
Sport

Genåbningsaftale: Ingen tilskuere til håndboldkampe

Der kan fortsat ikke tillades tilskuere i håndboldsporten. Det var ellers håbet, at der kunne lukkes tilskuere ind i arenaerne fra 6. maj. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Håndboldsporten håbede på tilskuere til kampene i slutspillet, men der tillades fortsat ikke tilskuere.

Der er ikke glæde i dansk idræt over den politiske genåbningsaftale, som blev vedtaget natten til tirsdag.

Aftalen tillader ikke tilskuere til ishockey- og håndboldkampe, og dermed kan der ikke komme tilskuere til håndboldkampe i slutspillet fra 6. maj.

I aftalen, som blev vedtaget tirsdag nat, bliver der åbnet for tilskuere til kulturarrangementer, herunder koncerter, teater- og biografoplevelser.

Men aftalen omfatter ikke tilskuere til sportsarrangementer. Det gælder blandt andet til håndboldkampe, som håndboldsporten ellers havde håbet på. Ishockeykampe omfattes heller ikke.

I aftalen står undtagelsen som en forklarende note til tabellen for genåbningen. Heri forklares det nærmere, hvad genåbningsaftalen omfatter og ikke omfatter.

- Omfatter kulturarrangementer, herunder koncerter, teater- og biografoplevelser med videre, jævnfør rammeaftalen.

- Omfatter for eksempel ikke sportsarrangementer, herunder fodbold-, ishockey- og håndboldkampe med videre, lyder det i noten.

I fodbold er der dog en særskilt aftale, som tillader et begrænset antal tilskuere på stadion til kampene i blandt andet Superligaen. Det drejer sig om den såkaldte superligaordning.

I genåbningsaftalen står der om den særskilte aftale i fodbold:

- Med undtagelse af de fodboldkampe, der åbnede for publikum per 21. april 2021, hvor der således fortsat ikke vil gælde et maksimalt antal deltagere.

Morten Mølholm, direktør i Danmarks Idrætsforbund (DIF), er "vildt utilfreds" med aftalen, som ikke var det, man havde håbet på i dansk idræt.

- Vi er helt uforstående over for, at man i en fodnote har udelukket al sport. Det er jo ikke kun håndbold og ishockey. Det er al sport undtagen fodbold.

- Det er også tilskuere til andre udendørs idrætsarrangementer. Og hvor lang tid, det varer, ved vi som sædvanlig ikke, før de har den næste genåbningsdel.

- Så det er dybt beklageligt, og vi er helt uforstående over for det, siger Morten Mølholm.

Hos DIF kaster man ikke håndklædet i ringen i forhold til at få ændringer ind i genåbningsplanen.

- Vi opgiver aldrig, så vi skal nok arbejde for at få det genåbnet så hurtigt som muligt, siger Morten Mølholm.

DIF vil arbejde for at få ændringer ind fra 21. maj, som er næste trin i genåbningsplanen. Første trin er perioden fra 6. maj og frem til 21. maj.

- Det er det, vi vil gå efter. For næste gang, der skal ske noget, er 21. maj.

- Men hvis du bare tager situationen for håndbold helt specifikt, er det en katastrofe for dem. Det er nu, de har håndboldkampe i slutspillet. Der betyder 14 dage ret meget.

- Det giver meget lidt mening for os. Vi har svært ved at forstå, hvorfor man så kan lukke tilskuere ind i biografsale. Vi er målløse over det, siger Morten Mølholm.

I ishockey er der kåret en mester, og der spilles således ikke flere ligakampe i denne sæson. Det danske ishockeylandshold spiller dog testkampe, og her vil heller ikke kunne tillades tilskuere.

I håndboldsporten er slutspillet i fuld gang. Hos kvinderne er man nået til DM-semifinalerne, som spilles fra næste uge. Herrerne er fortsat i gang med gruppespillet i slutspillet.

Læs genåbningsaftalen i sin helhed her
  • Aalborg Håndbold - Skjern Håndbold
    Der kan fortsat ikke tillades tilskuere i håndboldsporten. Det var ellers håbet, at der kunne lukkes tilskuere ind i arenaerne fra 6. maj. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem