Annonce
Sport

Håndboldlandsholdet vil kopiere Frankrigs storhed

Jublen var stor blandt de danske spillere efter sejren i OL-kvartfinalen mod Norge. Med billetten til semifinalen mod Spanien kom Danmark nærmere målet om at nå semifinalen i turnering efter turnering, som Frankrig gjorde i en årrække. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark lader sig inspirere af Frankrigs landshold, der i en årrække dominerede stort set alle slutrunder.

Efter at have skuffet i turneringerne efter triumferne ved EM i 2008 og 2012, OL i 2016 samt VM i 2019 var det en stor forløsning for håndboldlandsholdet at indløse billet til torsdagens OL-semifinale mod Spanien.

Danskerne har været opsatte på at opnå ny succes efter VM-guldet i januar.

- Det har været et mål i sig selv at bevise, at vi på hinanden følgende gange kan levere, for det har vi italesat og brugt tid på selv. Det har været et irriterende prædikat, påpeger rutinerede Henrik Møllgaard.

- Det kommer heldigvis af, at vi har prøvet at vinde noget, men vi kigger alle sammen lidt sultent på det, Frankrig gjorde ti år i træk med at stå i semifinalen hver evig eneste gang. Den historie vil vi også gerne være en del af.

Bolværket fra Aalborg Håndbold mener, at spillermaterialet er til at kunne gøre noget lignende.

- På vores bedste dage, kan ingen slå os, men kunsten er at vinde hver eneste kamp i slutrunde efter slutrunde. Jeg har endnu ikke helt forstået, hvordan franskmændene kunne. Både holde sammen på en gruppe, få ny energi ind og hele tiden være sultne.

I perioden fra 2006 til 2017 vandt Frankrig VM fire gange, EM tre gange og OL to gange, og Møllgaard husker blandt andet følelsen fra EM-finalen på hjemmebane i 2014.

- Jeg havde fornemmelsen af, at det her kommer vi aldrig igennem. De var så meget bedre end alle andre, erindrer Møllgaard.

Sådan vil Nikolaj Jacobsen gerne have de andre hold til at tænke om Danmark nu.

- Det, der betegner de gode hold, er, at de kommer til semifinalerne hver gang. Det giver noget respekt, så man helst vil undgå Danmark.

- De andre hold skal ikke tænke, "Danmark vandt sidst, så de er nok ikke med fremme denne gang". Vi vil af med den kultur, fastslår Jacobsen.

Han æder dog gerne et kvartfinalenederlag i ny og næ, så længe han ser sit hold spille godt og udvikle sig.

- Sker det, er vi røvsvære at slå, og så skal vi nok nå langt. Der vil altid komme en dårlig turnering, men vi skal have minimeret dem. Den mentalitet arbejder vi med nu, fortæller landstræneren.

Vinder Danmark torsdagens semifinale, der begynder klokken 14 dansk tid, og derefter besejrer enten Frankrig eller Egypten i finalen lørdag, har Danmark på fem år vundet to VM- og to OL-titler.

Jacobsen tør dog ikke sige, om Danmark kan vinde lige så mange titler som Frankrig hen over en årrække.

- Det vil jeg være lidt mere forsigtig med, for vi kommer til at miste spillere og store ledere som Lasse Svan og Henrik Møllgaard, og så skal vi have nye ind.

- Jeg ved ikke, om vi kan dominere som franskmændene, men det håber jeg, vi kan. Men vi kan tabe til Spanien, og så vi er sat tilbage.

Møllgaard lægger ikke skjul på, at forsøget på at kopiere Frankrig er en motivationsfaktor.

- Vi kan godt snakke om alt det, vi har vundet, men vi kan også prøve at jagte, hvad Frankrig gjorde.

- Vi må starte med at bevise, at det kan lade sig gøre to gange i træk, for så kan det måske også lade sig gøre tre gange. Sådan startede franskmændene også engang.

  • Kvartfinalen mellem Danmark-Norge til OL i Tokyo
    Jublen var stor blandt de danske spillere efter sejren i OL-kvartfinalen mod Norge. Med billetten til semifinalen mod Spanien kom Danmark nærmere målet om at nå semifinalen i turnering efter turnering, som Frankrig gjorde i en årrække. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum