cookie-og-privatlivspolitik
Günther Steiner (nummer to fra højre) uddyber nu, hvorfor Haas valgte ikke at fortsætte samarbejdet med Kevin Magnussen og Romain Grosjean.
Günther Steiner (nummer to fra højre) uddyber nu, hvorfor Haas valgte ikke at fortsætte samarbejdet med Kevin Magnussen og Romain Grosjean.
Foto: Albert Gea/Reuters

Sport

Haas-chef uddyber bruddet: Bilen bliver ikke bedre

Haas-teamchef Günther Steiner forklarer bruddet med sine to kørere med nytænkning med udsigt til svært 2021.




22. oktober 2020 kl. 14:56 Af Ritzau

Annonce

Kevin Magnussen har kendt sin Formel 1-skæbne siden sidste uge.

Det fortalte Haas-teamchef Günther Steiner torsdag på et pressemøde, hvor han også uddybede beslutningen om ikke at tilbyde Romain Grosjean og Kevin Magnussen Formel 1-kontrakter næste år.

- Vi er kommet frem til den konklusion, at vi var nået et højdepunkt med vores nuværende kørere. Og det er lidt vores egen skyld, for i år og sidste år har vi ikke kunnet givet dem en god bil, de kunne få det maksimale ud af.

- Og næste år bliver det en lignende situation. Så hvorfor ikke gøre noget anderledes. Det er, hvad vi har evalueret, siger Günther Steiner ifølge Jyllands-Posten.

Han fortæller, at Haas tog beslutningen for flere uger siden.

- Vi tog beslutningen for to-tre uger siden, og Kevin og Romain fik besked i sidste uge. Som alle ved, har samarbejdet haft nogle op- og nedture, men vi har været sammen i lang tid, og det gør man ikke, hvis det ikke havde fungeret.

- Så det var ikke nemt, men jeg må se på hele teamets fremtid, siger teamchefen ifølge B.T.

Han vil ikke sætte navne på Magnussens og Romain Grosjeans afløsere, men forlydender går på, at de to kørere fra næste sæson er Nikita Mazapin og Mick Schumacher.

Günther Steiner medgiver dog ifølge Jyllands-Posten, at jagten på to nye kørere handler om to ting:

- Penge og talent. Det handler ikke kun om penge, for talentet er mere vigtigt, men nogle har sponsorpenge, som de tager med, så vi kigger på alle muligheder, siger Steiner.

Kevin Magnussen meldte torsdag ud, at han nu ser sig om efter et sæde i en anden klasse end Formel 1.

Der resterer seks løb af den igangværende Formel 1-sæson, og Haas har kun scoret tre point i de 11 foregående løb.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

john brædder ønsker at folk… 24. november 2020 kl. 09.12

AF: JOHN WENNERWALD

Regionen hjælper minkavlere 22. november 2020 kl. 21.48

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: BENT KARL LANDIN NIELSEN

Stødby strand 20. november 2020 kl. 15.28

AF: NILS JØRGENSEN

Torvet Nykøbing 16. november 2020 kl. 16.03

AF: JOHN WENNERWALD

Goddag til kontantløst samfund 15. november 2020 kl. 21.43

Annonce