Annonce
Sport

Harry Kane redder England med sent sejrsmål mod Tunesien

Anfører Harry Kane (liggende) blev matchvinder for England i VM-kampen mod Tunesien. Foto: Sergio Perez/Reuters

England så længe ud til at måtte nøjes med uafgjort mod Tunesien, men Harry Kane scorede til 2-1 kort før tid.

Harry Kane blev mandag aften manden, der forvandlede en frustrerende aften til en lykkestund for Englands fodboldlandshold ved VM.

Cirka 30 sekunder inde i dommerens fire tillægsminutter headede Englands anfører bolden i mål til 2-1 i gruppe G-kampen mod Tunesien.

Efter stor engelsk dominans i første halvleg så det ellers ud til, at tuneserne skulle få held til at snuppe Afrikas første point ved VM-slutrunden i Rusland, men sådan kom det altså ikke til at gå.

Før kampen kunne man se flere af de engelske spillere spraye sig med myggespray, for den varme aftenluft i Volgograd var fyldt med insekter, hvilket ikke uventet så ud til at irritere spillerne ganske gevaldigt.

Efter fiasko ved både VM i 2014 og EM i 2016 var det et ungt og sultent engelsk mandskab, der indledte kampen med højt pres mod tuneserne.

Allerede efter få minutter måtte det afrikanske holds målmand, Mouez Hassen, hive en god fodparade frem, da Jesse Lingard afsluttede efter slattent forsvarsspil af Tunesien.

Netop Jesse Lingard havde adskillige afbrændere i en vild første halvleg, hvor det nærmest forekom ufatteligt, at stillingen var 1-1 ved pausen.

England kom ellers foran efter 11 minutter, da anfører Harry Kane scorede for første gang.

Tottenham-angriberen sendte en returbold i mål, efter at Mouez Hassen havde leveret en spektakulær redning på et hovedstød.

Den 23-årige målmand måtte kort efter scoringen lade sig udskifte med en skade, som han muligvis pådrog sig i faldet efter sin redning.

Ind kom i stedet Farouk Ben Mustapha, der fik rigeligt at se til.

Englænderne blev ved med at brænde chancer på stribe, men efter lidt over en halv times spil skete der noget uventet, da Tunesien for en gangs skyld havde bolden inde i Englands straffesparksfelt.

Englændernes Kyle Walker knaldede en arm i hovedet på Fakhreddine Ben Youssef, og så fløjtede dommer Wilmar Róldan fra Colombia for straffespark.

Ferjani Sassi udlignede til 1-1 fra pletten, men Englands målmand, Jordan Pickford, var tæt på at redde afslutningen med det yderste af sin ene målmandshandske.

England fortsatte dominansen trods den uventede udligning.

Fem minutter før pausen var det tæt på en scoring, men Tunesiens Syam Ben Youssef fik headet bolden op på overliggeren.

Lige før pausefløjtet var det stolpen, der var i vejen, da Jesse Lingard prikkede bolden forbi Farouk Ben Mustapha i det tunesiske mål.

England fortsatte med at have bolden meget i anden halvleg, men holdet fik slet ikke skabt det samme antal chancer.

Englands landstræner, Gareth Southgate, sendte en ung duo på banen i form af Ruben Loftus-Cheek og Marcus Rashford, men det blev ikke meget bedre af den grund.

Det så ud til at ende med et point til begge hold, men så dukkede Harry Kane op og scorede for anden gang, så han blev matchvinder for England.

Belgien og England topper gruppe G med tre point, efter at belgierne tidligere mandag vandt 3-0 over Panamas VM-debutanter.

  • World Cup - Group G - Tunisia vs England
    Anfører Harry Kane (liggende) blev matchvinder for England i VM-kampen mod Tunesien. Foto: Sergio Perez/Reuters
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland