cookie-og-privatlivspolitik
Hans Jørgen Haysen var egentlig på vej til Aarhus, men den plan er nu droppet.
Hans Jørgen Haysen var egentlig på vej til Aarhus, men den plan er nu droppet.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Sport

Haysen bliver alligevel ikke ny AGF-sportschef

Private omstændigheder gør, at Hans Jørgen Haysen alligevel ikke er tiltrådt som sportschef i AGF.




04. marts 2021 kl. 09:07 Af Ritzau

Sønderjyskes mangeårige sportschef Hans Jørgen Haysen skulle være tiltrådt som ny sportschef i AGF fra 1. marts, men tre dage efter tiltrædelsesdatoen meddeler AGF via fondsbørsen, at det alligevel ikke er sket.

Det skyldes private omstændigheder, lyder det fra superligaklubben.

- Årsagen er private og personlige forhold hos Hans Jørgen Haysen og har intet med AGF at gøre.

- AGF har ikke yderligere kommentarer, men har genoptaget arbejdet med at finde den fremtidige sportschef, lyder det.

B.T. har været i kontakt med Hans Jørgen Haysen, der ikke ønsker at uddybe de bagvedliggende omstændigheder.

Annonce

Han fortæller dog, at han er ked af, at han ikke tiltræder i AGF.

- Det er klart, at det er jeg ked af. Og især, når det er nogle personlige omstændigheder, der gør det. Selvfølgelig er jeg ked af det, siger Haysen til avisen.

Han fortæller også, at han godt kan se sig fortsætte i fodboldbranchen.

Overfor fodboldmediet bold.dk understreger han dog, at han ikke har et andet job på bedding.

AGF's suspenderede sportschef, Peter Christiansen, skifter til en lignende rolle i FC København 1. april.

Annonce

Mens Peter Christiansen har været suspenderet, og AGF har ventet på Hans Jørgen Haysen, har administrerende direktør Jacob Nielsen også varetaget sportschefens normale arbejdsopgaver.

Haysen har i løbet af sine lidt mere end seks år som sportschef i Sønderjyske fået renommé for at være en af landets bedste sportschefer.

Han var blandt andet med til at sammensætte det hold, som i 2015/16-sæsonen præsterede klubbens bedste superligaresultat nogensinde, da det blev til sølvmedaljer.

I sommer kunne han også være med til at fejre triumfen i Sydbank Pokalen, da Sønderjyskes fodboldafdeling hentede sit første trofæ ved at besejre AaB i pokalfinalen.






KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN B. HANSEN

Pool Sommerhuse Marielyst 13. april 2021 kl. 23.44

AF: JOHN WENNERWALD

Radio Loud 11. april 2021 kl. 22.42

AF: HENRIK TONNESEN

Lokalbanerne er også velfærd! 10. april 2021 kl. 19.49

AF: TOM AHLQVIST

Nedrivningstruede… 08. april 2021 kl. 13.33

AF: LINDA SOMMER

Respekt for Maribo domkirke 05. april 2021 kl. 16.43

AF: JOHN WENNERWALD

VM i Qatar 05. april 2021 kl. 09.32

Annonce

ANNONCE