Annonce
Sport

Hjulmand udtager Dolberg og Kjær trods skader

Simon Kjær er med i Kasper Hjulmands landsholdstrup, selv om han har været skadet på det seneste. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kasper Dolberg og Simon Kjær har siddet ude i deres klubber på grund af skader, men er med på landsholdet.

Landsholdsanfører Simon Kjær har siddet ude med en skade i AC Milans seneste to kampe, men han er med i Kasper Hjulmands nyeste landsholdstrup.

Mandag udtog landstræneren det hold, der med sejre over Moldova og Østrig i oktober kan sikre sig en billet til VM i Qatar i 2022, og anføreren var altså blandt de i alt 23 navne.

- Jeg forventer, at Simon er klar. Jeg snakkede med ham i weekenden, og derfor forventer jeg, at han er klar til kampene, siger Kasper Hjulmand.

Kasper Hjulmand håber også, at han kan råde over angriberen Kasper Dolberg, der har bøvlet med en skade og siddet ude i de seneste to kampe i sin franske klub, Nice.

- Vi har udtaget Kasper Dolberg med det forbehold, at han ikke bliver klar. Han har døjet med en skade. Det ser ud som om, at han er klar, siger Kasper Hjulmand.

Der var generelt ikke de store overraskelser i Kasper Hjulmands trup.

Mohamed Daramy fra Ajax og Rasmus Nissen fra Red Bull Salzburg, der begge fik landsholdsdebut i september, er begge med igen. AGF-keeper Jesper Hansen erstatter desuden FC Midtjyllands Jonas Lössl.

Anders Christiansen, Rasmus Falk, Philip Billing og Nicolai Boilesen, som var blandt Kasper Hjulmands udvalgte, da han udtog 26 spillere i august, er ikke med denne gang.

De kommende to kampe løber af stablen 9. oktober og 12. oktober. Først venter Moldova på udebane, og derefter kommer Østrig forbi Parken.

Danmark har vundet alle sine seks kampe i VM-kvalifikationen indtil nu. Senest endte det med en knusende sejr på hele 5-0 over Israel hjemme i Parken.

Derfor ligger Kasper Hjulmands tropper på førstepladsen i deres gruppe, og meget skal gå galt, hvis ikke Danmark er med ved VM i Qatar.

Danmark har lige nu 18 point på førstepladsen, hvilket er syv mere end Skotland på andenpladsen og otte mere end Israel på tredjepladsen.

  • VM-kval: Danmark - Israel
    Simon Kjær er med i Kasper Hjulmands landsholdstrup, selv om han har været skadet på det seneste. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget