Højbjerg har fået ny motivation af pinlig 0-9-lussing

0-9.

Southamptons beskæmmende hjemmebanenederlag til Leicester 25. oktober nager stadig Pierre-Emile Højbjerg og holdkammeraterne.

Her næsten tre uger senere ses det tydeligt på den danske landsholdsspiller, at det er en kamp, han næppe glemmer.

Men Southampton-anføreren har også fået tænkt oplevelsen igennem og bruger den som motivation til aldrig nogensinde at skulle igennem noget lignende.

- Sådan et resultat sætter virkelig tingene i perspektiv. Jeg vil gerne indrømme, at jeg lige efter opgøret ikke tænkte, at der var særlig meget at tage med derfra.

- Men oplevelsen har gjort mig stærkere og endnu mere fokuseret på, hvad jeg vil opnå som fodboldspiller og sportsmand.

- Man føler sig heldig over at komme på banen igen og få mulighed for at vaske fortiden væk.

- Nederlaget kunne bruges som en stor motivation, og weekenden efter var vi faktisk længe foran mod Manchester City. Det beviste en reaktion, siger Højbjerg.

Han uddyber, hvilke tanker der fik ham ovenpå efter lussingen:

- Selv om det lyder sygt at sige, så er man faktisk heldig. Dengang, jeg startede med at spille fodbold, var drømmen at leve af det. Så var der måske en større drøm om at spille Premier League og så en endnu større drøm om at være anfører og komme på landsholdet.

- Det var de ting, jeg lige huskede på igen. At jeg stadig lever af min drøm, siger Højbjerg.

Southampton kom bagud i det tiende minut, og to minutter senere fik holdet så smidt en mand ud.

Selv under de forudsætninger er der ingen undskyldning for at tangere en kedelig rekord for det største nederlag i Premier League-historien, mener Højbjerg.

- Selv en dag, hvor alt går galt, må sådan noget ikke ske. Det var under al kritik. Jeg stod med en følelse af, at det virkelig, virkelig var pinligt.

- Man er virkelig forlegen. Så spørger man også lidt sig selv, om man fortjener at være der, hvor man er, siger Højbjerg.

Selv om Southampton har tabt de efterfølgende tre kampe efter afklapsningen, er Højbjerg glad for den reaktion, som han har vist sammen med sine holdkammerater.

- På min vagt lægger man sig aldrig nogensinde ned. Det gjorde mine holdkammerater ikke, og det gjorde jeg heller ikke.

- Det er det vigtigste. Nemt har det ikke været, men jeg har lært meget og hænger ikke i tovene, siger Højbjerg.