Annonce
Sport

Hollandsk udbryder holder hjem og snupper Giro-sejr

Taco van der Hoorn (Wanty) jubler med rette efter sin flotte sejr på mandagens Giro-etape. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix

Taco van der Hoorn (Wanty) var få sekunder hurtigere end feltet og snuppede etapesejr i Giro d'Italia.

Den hollandske cykelrytter Taco van der Hoorn (Wanty) kan fejre karrierens største triumf.

Mandag eftermiddag cyklede han først over målstregen på 3. etape af Giro d'Italia efter en fornem solopræstation.

Den 27-årige rytter fra Rotterdam kom med i et tidligt udbrud, og da udbrudskollegerne efterhånden faldt fra, blev Taco van der Hoorn ved med at trampe i pedalerne.

Til sidst var han tæt på at blive indhentet, men lykkeridderen havde trods alt margin nok til at fejre sejren med armene i vejret.

- Det så svært ud at komme til mål med udbrydergruppen, og vi havde måske 0,5 procent chance for at vinde, men det var en chance, som var værd at tage, siger hollænderen i sit sejrsinterview.

Den 190 kilometer lange etape med mål i Canale i det nordvestlige Italien var den første med lidt kuperet terræn i årets Giro.

De tre kategoriserede stigninger på etapen var dog ikke af en hårdhed, hvor klassementets favoritter for alvor blev målt op mod hinanden.

Otte ryttere stak af tidligt på etapen, og forspringet nåede op på over fem minutter undervejs. I udbruddet var Eolo-Kometa-rytteren Vincenzo Albanese, som var iført løbets blå bjergtrøje, og han kunne skrabe flere bjergpoint til sig undervejs på etapen.

Derfor kører han også i blåt, når løbet fortsætter tirsdag.

Siden gav Albanese og flere andre udbrydere op, mens Taco van der Hoorn og resten af udbruddet så sit snit til at snyde feltet. Det lykkedes.

I hvert fald slog feltets hovedregning ikke til, og etapen endte derfor ikke i en forventet massespurt om etapesejren. Regnefejlen må give røde ører hos flere af sprinterholdene.

På målstregen var Taco van der Hoorn bare fire sekunder foran et frådende felt. Davide Cimolai (Israel Start-Up Nation) tog andenpladsen for næsen af Peter Sagan (Bora).

- Jeg kunne ikke tro det. Jeg kiggede bagud, og jeg kunne se, at jeg ville komme først over stregen. Jeg tænkte hvad fanden, jeg klarer den sgu, siger Taco van der Hoorn.

Den lyserøde førertrøje befinder sig fortsat på Ineos-italieneren Filippo Ganna.

Mikkel Honoré (Quick-Step) blev nummer 26 på etapen, og han er nummer 18 i det samlede klassement.

  • CYCLING-ITA-GIRO-2021
    Taco van der Hoorn (Wanty) jubler med rette efter sin flotte sejr på mandagens Giro-etape. Foto: Luca Bettini/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan