Annonce
Sport

Holm tilbage efter en knæskade

Andreas Holm (med pandebånd), der her følger en afslutning fra Mathias Kristensen mod FA 2000 i efteråret, er tilbage for Nykøbing FC efter mere end en måneds skadespause. Foto: Flemming K. Karlsen

Forsvarsspiller klar til de afgørende oprykningskampe.

NYKØBING Der er positivt nyt på spillerfronten hos Nykøbing FC før de sidste fem afgørende kampe i 2. division.

Forsvarsspilleren Andreas Holm, der har været knæskadet i næsten halvanden måned, er klar igen og indtræder ind i truppen og i startopstillingen til dagens kamp på udebane mod Skovshoved.

- Ingen tvivl om at det er skønt at have Andreas tilbage. Han har noget rutine og erfaring, der er vigtig i forhold til den situation vi står i, siger cheftræner Claus Jensen om forsvarsspilleren.

Han stod som Helsingør-spiller i sidste sæson stod i nøjagtig samme situation, da nordsjællænderne lå til oprykning fra 2. division, hvor det også hakkede en smule i foråret efter et suverænt efterår.

Det endte dog, som det også gerne skulle med Nykøbing FC, med en oprykning til 1. division.

Skønt at være tilbage

- Det er skønt at være tilbage. Det er frygteligt at sidde udenfor, kommer det fra Andreas Holm, der har trænet med hele ugen og meget tyder på, at han skal danne makkerpar med Kasper Jensen i midterforsvaret, hvilket sender unge Jacob Blach Nielsen ud på bænken.

- Jeg er sikker på, at Kasper og jeg nok skal finde ind i en god rytme, forsikrer Andreas Holm, der har haft problemer med knæet.

- Det er en slimhindefold i knæet, der er hævet på grund af et vrid, og det har skabt noget væskeophobning, som jeg har døjet noget med.

- Det skulle væk, inden jeg kunne komme på banen igen, siger Andreas Holm, der ikke har været på grønsværen i kamp siden 27. marts mod Hillerød.

I eftermiddag får han så comeback i udekampen mod Skovshoved, der kæmper for livet i bunden af rækken og senest fik en fornem skalp, da de ude vandt 1-0 over Næstved.

- De har ryggen mod muren, så de skal ud og have minimum et point, tror jeg.

- Og det er glimrende, hvis de gerne vil lidt frem på banen, for det plejer at passe os fint, siger Andreas Holm, der selvfølgelig er bekendt med, at turneringen går ind i sin afgørende fase, men benene skal holdes på jorden, fastslår han.

- Vi skal koncentrere os om os selv, ellers kan det gå galt, advarer Andreas Holm.

Nykøbing FC, der fortsat har seks point ned til HIK på andenpladsen, har med Andreas Holms tilbagekomst fået udrydet de fleste skader. Dog er Jakob Egeris fortsat ude, mens Chris Thorsheim stadig er hjemme hos familien i USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Akut nedrykningsfare

Skovshoved, der er i akut nedrykningsfare på næstsidstepladsen i 2. division, skiftede for en måneds tid siden ud på trænerposten, da man fyrede Claus Larsen og i stedet erstattede ham med assistenttræner Jonathan Nielsen.

Som nuværende assistenttrænere har Skovshoved to prominente navne i skikkelse af Michael Madsen og den tidligere landsholdsspiller Lars Jacobsen.

De kan glæde sig over ikke at have nogle spillere i karantæne til opgøret, der fløjtes i gang på opvisningsbanen i Skovshoved kl. 15:00, og Radio SydhavsØerne sender direkte fra kampen.

  • Andreas Holm (med pandebånd), der her følger en afslutning fra Mathias Kristensen mod FA 2000 i efteråret, er tilbage for Nykøbing FC efter mere end en måneds skadespause. Foto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t