cookie-og-privatlivspolitik
Den danske delegation kommer til at bestå af 22 atleter til OL's åbningsceremoni. (Arkivfoto)
Den danske delegation kommer til at bestå af 22 atleter til OL's åbningsceremoni. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sport

Hver femte danske OL-atlet deltager i åbningsceremonien

Det sportslige prioriteres højere end åbningsceremoni. Derfor deltager kun en femtedel af de danske atleter.




22. juli 2021 kl. 15:10 Af Ritzau

Det er langtfra alle danske OL-atleter, der kommer til at deltage i åbningsceremonien på det olympiske stadion i Tokyo fredag.

Danmarks Idrætsforbund (DIF) oplyser i en pressemeddelelse, at blot 22 ud af de i alt 111 atleter kommer til at følge fanebærerne Jonas Warrer og Sara Slott Petersen ind på stadion.

Årsagen er, at flere atleter skal konkurrere lørdag og søndag, og deres forberedelser skal ikke forstyrres.

- Vi er kommet til OL for at dyrke sport på højeste niveau og vinde medaljer. Så selv om OL-åbningsceremonien er en drøm at deltage i, så går vi ikke på kompromis med det sportslige, siger Søren Simonsen, chef de mission.

- Det kan være både fysisk og mentalt forstyrrende at skulle stå op i over fire timer aftenen før en konkurrence og efterfølgende have svært ved at falde i søvn på grund af de mange indtryk.

Annonce

- Derfor går blot 22 danske atleter indmarch, da der samtidig er en del danske atleter, som endnu ikke er ankommet til OL, siger Søren Simonsen.

Blandt de atleter, der ikke deltager ved åbningsceremonien, er blandt andre håndboldherrerne, cykelrytterne og flere af svømmerne.

Til gengæld er blandt andre sejlsport, ridning og atletik bredt repræsenteret ved åbningsceremonien.

De atleter, der ikke skal med, men som er i OL-byen, får i mindre grupper mulighed for at se åbningsceremonien på tv, ligesom der er sørget for underholdning og godteposer, lyder det fra DIF.

Den danske delegation går ind som nummer 114 ud af de 206 nationer.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

10 år siden 26. juli 2021 kl. 08.40

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

AF: JOHN WENNERWALD

# Me too 04. juli 2021 kl. 22.34

Annonce

ANNONCE