Annonce
Sport

Inter taber point mod Atalanta og sender Milan til tops

Angriber Lautaro Martínez var første målscorer, da Inter og Atalanta lørdag spillede 2-2 i Serie A. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Et brændt straffespark til sidst kostede førstepladsen for Inter, der lørdag spillede 2-2 mod Atalanta.

Inter måtte lørdag aften nøjes med uafgjort 2-2 hjemme mod Atalanta i en underholdende og dramatisk kamp i Serie A.

Dermed er lokalrivalerne fra AC Milan nu i front af den italienske liga, efter en sejr lørdag på 2-1 over Spezia.

Napoli, der har lutter sejre hidtil i sæsonen, kan dog tilbageerobre duksepladsen med en sejr søndag.

Milan har 16 point, mens Inter er på 14 point på tredjepladsen. Inter vil dog ærgre sig over det ene point lørdag, da et straffespark blev brændt i slutfasen.

Hjemmeholdet kom lynhurtigt foran i topopgøret, da midtbanespilleren Nicolò Barella efter fire minutter sendte et tidligt indlæg i feltet fra højre side.

Angriberen Lautaro Martínez timede sit løb perfekt og bankede bolden op i netmaskerne med en fornem helflugter.

Men Atalanta kunne også levere flotte scoringer.

Efter godt en halv time endte bolden tilfældigt hos Ruslan Malinovskiy. Et stykke uden for feltet i venstre side trykkede ukraineren af med venstrefoden og med et flot knæk gik bolden ind ved fjerneste stolpe til 1-1.

Atalanta fortsatte presset, og otte minutter senere trykkede Malinovskiy af igen, men Inter-målmand Samir Handanovic fik pareret bolden.

Det gjorde han til gengæld ikke særlig godt. Bolden røg lige ud til forsvarsspiller Rafael Tolói, der var kommet med frem, og han kunne relativt sikkert sparke bolden i nettet.

Efter et Atalanta-spark på stolpen i starten af anden halvleg vågnede Inter-spillerne op igen. Gevinsten kom med 20 minutter tilbage, hvor målræven Edin Dzeko nemt kunne sætte en returbold fra Atalanta-keeper Juan Musso i nettet.

Endnu mere gevinst så der ud til at komme fem minutter før tid, hvor Inter fik straffespark efter en hånd på bolden. Men indskiftede Federico Dimarco buldrede bolden på overliggeren.

Straks efter kom Atalanta så i front igen, men målet blev underkendt efter VAR. Bolden havde tidligere været ude over sidelinjen, og således sluttede opgøret 2-2.

Landsholdsspiller Joakim Mæhle kom ind for Atalanta på højre back og fik 20 minutter.

Lørdag eftermiddag overtog AC Milan førstepladsen i Serie A med en 2-1-sejr på udebane mod Spezia.

Brahim Díaz blev matchvinder kort før slutfløjt. Første Milan-målscorer var 19-årige Daniel Maldini, der er søn af klublegenden og teknisk direktør Paolo Maldini.

Det var unge Maldinis første mål for førsteholdet i hans første ligakamp i startopstillingen.

Landsholdsanfører Simon Kjær var ikke med for Milan. Han sad ude med en skade.

  • FBL-ITA-SERIEA-INTER-ATALANTA
    Angriber Lautaro Martínez var første målscorer, da Inter og Atalanta lørdag spillede 2-2 i Serie A. Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd