Annonce
Sport

Ishockeyklubbers sparekniv rammer spillernes løn

Både i Herlev Eagles og andre klubber i Metal Ligaen bliver der skåret kraftigt i budgetterne før næste sæson. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Der er usikkerhed om fremtiden i de danske ishockeyklubber, der budgetterer yderst forsigtigt næste sæson.

De danske eliteklubber i ishockey ser ud til at klare skærene i denne sæson, men der bliver skåret ind til benet, når Metal Ligaen efter planen begynder igen efter sommerferien.

Ingen ved, hvordan virksomhederne og dermed klubbernes sponsorer har det til den tid. Og ingen ved, om det bliver tilladt at lukke tilskuere ind i hallerne.

Derfor er klublederne tvunget til at hakke en god luns af sæsonbudgetterne, og det kommer primært til at gå ud over lønnen til spillerne.

- Langt den største omkostning ligger i spillertruppen. Det er der, der er noget at finde.

- Spillerne har jo også indset, at det bliver et meget anderledes marked, end det har været i denne sæson. Lønningerne kommer til at gå ned, siger Herlev Eagles' direktør, Lars Skjøth.

Samme melodi kommer fra Esbjerg Energy, hvor direktør Peder Krogsgaard selvsagt har svært ved at vurdere, hvordan verden ser ud efter sommerferien.

Derfor bliver der budgetteret meget forsigtigt.

- Vi skal se på, hvilke muligheder vi har for at skære. Alt er i spil. Men vi får et hold, der kan spille ishockey i Esbjerg.

- Hvordan den sportslige målsætning bliver, og hvordan budgettet ser ud, det er for tidligt at sige. Det bliver et spørgsmål om at sikre vores eksistens. Så må vi se, hvilket hold det bliver muligt at samle, siger Krogsgaard.

I ishockey er der tradition for korte kontrakter, der ofte skal genforhandles før hver sæson.

Denne gang får klubberne langt mindre at jonglere med, når de skal lave aftaler med spillere.

- Det er svært. Vi budgetterer meget, meget konservativt og forsigtigt. Hvis vi skal budgettere meget lavere, end det vi har talt om, giver det dårligt mening at gennemføre sæsonen. Så konservative er vi, siger Lars Skjøth.

- Vi har ikke forhandlet med så mange spillere endnu, for vi vil godt have lidt mere viden, inden vi begynder at forhandle de større kontrakter, siger Herlev-direktøren.

Han vurderer dog, at ligaens generelle niveau ikke nødvendigvis bliver meget lavere end hidtil.

For klubberne er i samme båd overalt, og i stedet vil den primære forandring kunne ses på spillernes lønsedler.

- Jeg tror ikke, at det kommer til at påvirke det sportslige niveau væsentligt. Jeg tror bare, at holdene bliver billigere, siger Skjøth.

Spørgsmålet er, om situationen får danske klubber til at skære ned på antallet af udenlandske importspillere fra eksempelvis Canada og USA.

- Sagen er den samme derovre. Verdensishockeyen er påvirket af det her. Man må vurdere, om det er umagen værd, og det har vi ikke overblik over endnu.

- Men spillerne og deres agenter finder også ud af, at lønniveauet er et andet, og det tror jeg allerede, at de har indset, siger Lars Skjøth.

Metal Ligaen nåede i denne sæson kun at afvikle grundspillet. På grund af spredningen af coronavirus blev det lukrative slutspil aflyst og sæsonen afsluttet uden at kåre en mester.

  • Final 4 ishockey: Rungsted Seier Capital - Herlev Eagles
    Både i Herlev Eagles og andre klubber i Metal Ligaen bliver der skåret kraftigt i budgetterne før næste sæson. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen