Annonce
Sport

Italien kører Schweiz over og sikrer avancement

Manuel Locatelli blev med sine to mål den store helt i Italiens 3-0-sejr over Schweiz, der sender italienerne videre til ottendedelsfinalerne ved EM. Foto: Ettore Ferrari/Ritzau Scanpix

Manuel Locatelli scorede to flotte mål, da Italien slog Schweiz med 3-0 og sikrede sig avancement fra gruppen.

Italien er som det første hold ved EM klar til ottendedelsfinalerne.

Det står klart efter en 3-0-sejr over Schweiz, som betyder, at italienerne mindst bliver nummer to i gruppe A.

Sassuolo-stjernen Manuel Locatelli blev med to scoringer den store helt for Italien. Den første faldt efter fremragende sammenspil med holdkammeraten fra Sassuolo, Domenico Berardi.

Angriberen Ciro Immobile nettede til 3-0 i slutfasen.

Italien har nu seks point og en målscore på 6-0 inden sin sidste kamp i gruppen, og det antal kan hverken Tyrkiet eller Schweiz nå.

Italienerne spiller derfor udelukkende om førstepladsen i gruppen, når det går løs mod Wales i Rom på søndag.

Schweiz står efter nederlaget noteret for ét point efter to kampe og kan stadig gå videre, men det kræver en sejr over Tyrkiet i Baku på søndag. En kamp, som det tyrkiske mandskab også skal vinde, hvis det skal være aktuel til ottendedelsfinalerne.

Sejren over Schweiz var Italiens tiende i træk i alle turneringer, og holdet har i de ti kampe scoret 31 mål, mens modstanderne slet ikke har fundet vej til målet.

Efter en stille start fik Italien godt fat i første halvleg, hvor Schweiz blev holdt nede på et fåtal af chancer, mens italienerne selv skabte en lille håndfuld gode muligheder.

Efter 19 minutter nettede forsvarsveteranen Giorgio Chiellini efter et hjørnespark og en hovedstødsduel, som han selv var en del af. Men VAR spottede en arm på bolden fra Chiellini, og scoringen fik ikke lov at stå.

Kort efter måtte Chiellini udgå med en skade, men det tog ikke brodden af Italien, der kom på 1-0 efter 26 minutter, hvor de to Sassuolo-kammerater kombinerede på smukkeste vis.

Midtbanespilleren Manuel Locatelli slog bolden ud til kantspilleren Domenico Berardi, og han trak ind i feltet og fandt skråt tilbage en fremadstormende Locatelli, der let scorede fra kort afstand.

Schweiz forsøgte sig med en offensiv udskiftning i pausen og havde en kortvarig opblomstring, men det førte ikke meget med sig over for et bundsolidt hjemmehold.

Efter 52 minutter spillede Italien bolden tålmodigt rundt, indtil den havnede hos Locatelli, der upresset huggede bolden ind bag en prisgivet Yann Sommer fra kanten af buen.

Gassen gik efterhånden helt af ballonen for Schweiz i kampens slutfase, hvor Immobile sparkede sit andet mål i turneringen i nettet bag en denne gang ikke helt sagesløs Sommer.

  • Italy Switzerland Euro 2020 Soccer
    Manuel Locatelli blev med sine to mål den store helt i Italiens 3-0-sejr over Schweiz, der sender italienerne videre til ottendedelsfinalerne ved EM. Foto: Ettore Ferrari/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt i Gedser: Narkohund opsnusede kokain

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase