cookie-og-privatlivspolitik
Egypten indledte OL med en sejr over Portugal.
Egypten indledte OL med en sejr over Portugal.
Foto: Pavel Golovkin/Ritzau Scanpix

Sport

Jacobsen forudser svær kamp: Egypten er medaljebejler

Nikolaj Jacobsen har respekt for mandagens modstander, Egypten, der har spillere i europæiske storklubber.




25. juli 2021 kl. 20:34 Af Ritzau

Håndboldglade danskere kan se frem til at starte ugen godt, når Danmarks håndboldherrer mandag klokken 07.15 dansk tid møder Egypten i sin anden kamp ved OL.

Ifølge landstræner Nikolaj Jacobsen venter der en noget sværere opgave end åbningskampen mod Japan, som Danmark vandt 47-30.

- Egypten er et af de hold, jeg tror, kommer til at slås om medaljer.

- De har unge spillere, der var med til at vinde U-VM, og de har spillere i store klubber. Det er ikke så tit, man har set Egypten have spillere i Veszprem og Barcelona, konstaterer Nikolaj Jacobsen.

Den rutinerede Henrik Møllgaard har i sin karriere oplevet en stor udvikling hos egypterne.

Annonce

- Det er et fedt hold, der er et helt andet sted, end det var i mine første slutrunder. Det var et hold, der kunne knække i modvind og slå ud med armene.

- Nu er det et hold med store internationale profiler, som har fået samlet et stærkt landshold, der kan drømme stort. De kunne ret beset have løbet med VM på hjemmebane, hvis de ikke havde været døduheldige mod os, mener Møllgaard.

Han hentyder til det vanvittige drama i VM-kvartfinalen i januar, hvor Danmark måtte igennem dobbelt forlænget spilletid samt straffekastkonkurrence, inden værtsnationen var slået.

Når de to hold mødes i en slags revanchedyst, håber Møllgaard, at danskerne har det mentale overtag.

- Jeg håber, at kampen sidder i dem og gør mere ondt, end den skaber brændsel.

Annonce

- For vores del var det en vanvittig håndboldkamp, som jeg ikke tror, at nogle af os kommer til at opleve igen. For os er det en del af den positive historie, som VM i Egypten var for os, forklarer Møllgaard.

Egypten indledte OL med en sejr på 37-31 over Portugal. Fire af de seks hold i gruppen avancerer til kvartfinalerne.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MOGENS H CHRISTENSEN

Borgmesteren er nede 24. september 2021 kl. 13.46

AF: TOM AHLQVIST

Vi skal værne om vores kulturarv: 21. september 2021 kl. 22.13

AF: DITTE RUST

Spoiler: Poolhusene i… 21. september 2021 kl. 12.35

AF: JOHN WENNERWALD

Klar til valget 19. september 2021 kl. 22.41

AF: LINDA SOMMER

Alle kan noget 18. september 2021 kl. 16.47

AF: JOHN WENNERWALD

Anonym og fortrolighed 14. september 2021 kl. 22.36

Annonce

ANNONCE