cookie-og-privatlivspolitik
Nikolaj Jacobsen talte få tekniske fejl, da Danmark slog Frankrig i testkamp.
Nikolaj Jacobsen talte få tekniske fejl, da Danmark slog Frankrig i testkamp.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Sport

Jacobsen så klar fremgang i sidste OL-test mod Frankrig

Nikolaj Jacobsen så defensiv fremgang, da de forsvarende OL-guldvindere slog Frankrig i testkamp før OL.




22. juli 2021 kl. 10:12 Af Ritzau

Landstræner Nikolaj Jacobsen er fortrøstningsfuld, inden Danmarks håndboldherrer lørdag tager hul på OL-titelforsvaret mod værtsnationen Japan ved OL i Tokyo.

Han var trods en kneben sejr utilfreds efter testsejren mod Sverige 12. juli inden afrejsen til Japan, men han så klar fremgang, da holdet onsdag slog Frankrig 33-28 i en sidste generalprøve før OL's gruppespil.

- Jeg var noget gladere i går end efter kampen mod Sverige. Vi spillede en rigtig fin kamp. Hvor vi mod Sverige lavede 12 tekniske fejl de første 34 minutter, lavede vi nul fejl i de første 24 minutter mod Frankrig.

- Vi har fået set noget video og fået rettet forsvaret til, så defensiven blev kittet noget bedre sammen. Når vi giver vores målmænd gode betingelser, er det sjældent, de ikke leverer, siger Nikolaj Jacobsen, der gav en halvleg hver til keeperne Kevin Møller og Niklas Landin.

Landstræneren gav spilletid til samtlige spillere undtagen Morten Olsen, der pådrog sig en forstrækning i læggen kort før testkampen mod Sverige.

Annonce

- Der er fin fremgang for Morten, men vi vil ikke løbe nogen risiko. Han bliver meget vigtig for os i nogle kampe med sit overblik og håndboldhoved, blandt andet når vi skal spille syv mod seks, siger Nikolaj Jacobsen.

Han mener, at den danske trup har fået en god start på opholdet i Tokyo, hvor spillerne bor sammen i lejligheder.

- Der er mange ting, man skal have styr på og vænne sig til i OL-byen, men japanerne er meget hjælpsomme og står klar til at hjælpe, hver gang man er gået ti meter.

- Der er meget aktivitet, og mange er samlet, og man skal lige vænne sig til, at der er lidt mere larm, end når man bor på sit eget værelse.

Ud over Japan skal Danmark i gruppespillet møde Egypten, Bahrain, Portugal og Sverige. De fire bedste hold fra hver gruppe avancerer til kvartfinalerne.

Annonce

ritzau/




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

10 år siden 26. juli 2021 kl. 08.40

AF: JOHN WENNERWALD

Nye tider 18. juli 2021 kl. 23.19

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: JOHN WENNERWALD

Spærretid nej tak 12. juli 2021 kl. 11.16

AF: BØJE HANSEN

Til Leif Jensen, Følfodvej… 10. juli 2021 kl. 09.34

AF: JOHN WENNERWALD

# Me too 04. juli 2021 kl. 22.34

Annonce

ANNONCE