Annonce
Sport

Jacobsen ser gerne svensk hjælp: Fordel at skåne spillere

Egyptens Mohamed Shebib (til højre) var en af de spillere, der gav den fuld skrald i tacklingerne på nordmændene i søndagens VM-kamp. Her gik det ud over Magnus Rød. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Hvis Sverige slår Norge, ser Danmarks landstræner mulighed for at spare spillere mod Egypten.

Når Danmark mandag aften møder Egypten ved håndbold-VM, kan Danmark allerede være klar til semifinalerne. Det er en realitet, hvis Sverige slår Norge få timer forinden.

Landstræner Nikolaj Jacobsen tager gerne imod en hjælpende hånd, så han kan give pauser til nogle af de profiler, der er trukket hårde veksler på i de første seks kampe.

- Det vil være dejligt, hvis vi kan komme videre. Det er målet, som vi først og fremmest fokuserer på. Og hvis vi kan komme videre med hjælp fra nogle andre, jamen så tager vi også gerne det med.

- Det vil helt sikkert være en fordel, så kan jeg skåne nogle spillere lidt og prøve lidt flere ting af og måske være lidt bedre forberedt på semifinalen, siger Nikolaj Jacobsen.

Egypterne vil formentlig stå med tungere ben end danskerne i mandagens kamp. Egypten var således i aktion søndag aften, hvor holdet tabte 28-32 til Norge efter en hård og tæt kamp lige til det sidste.

Danmark kunne søndag omvendt nyde en hviledag, og det er en fordel, mener landstræner Nikolaj Jacobsen.

Der er også andre fordele for Danmark, som indledte VM en dag tidligere end Egypten, som dermed har haft et tættere kampprogram.

Desuden afvikles Danmarks gruppe i mellemrunden i Herning, så Egypten har haft en rejsedag fra København oveni det hårdere program.

Danmark er sammen med Tyskland vært for VM, og det giver traditionelt nogle gunstigere vilkår, medgiver Nikolaj Jacobsen.

- Ja, det synes jeg jo nok, vi har fået. Men har det ikke været sådan i 100 år, at værtsnationen har nogle andre fordele end nogle af de andre nationer? Så det har vi vel, lyder det fra landstræneren.

Det er ikke kun Egypten, der er hårdt ramt. Også Norge skal i aktion to dage i træk og har endda færre timer til at restituere end egypterne.

Norske medier fokuserer på, at Sverige vil ende med 26 timers mere hvile end Norge før mandagens naboduel.

Mens Norge var ude i et hårdt fysisk opgør mod Egypten, kunne de svenske VM-spillere søndag aften ses slentre rundt i Hernings bymidte og lade op til kampen i mere rolige omgivelser.

Norges stjerne Sander Sagosen gider ikke bruge tid på brok, men forsøger at se positivt på det.

- Det bliver fedt. Jeg glæder mig meget. Jeg glæder mig også til at komme hjem til hotellet, få lidt mad og sove så hurtigt som muligt.

- Vi har været forberedt på den kamp siden Danmark-kampen. Og vi har fyldt depoterne godt op, så vi har mere at give af, sagde Sagosen efter Egypten-kamp ifølge NTB.

Danmark skal spille mod Egypten mandag klokken 20.30. Norge-Sverige begynder klokken 18.

  • HANDBALL-WC-2019-NOR-EGY
    Egyptens Mohamed Shebib (til højre) var en af de spillere, der gav den fuld skrald i tacklingerne på nordmændene i søndagens VM-kamp. Her gik det ud over Magnus Rød. Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op