Annonce
Sport

Japansk OL-chef: Ny dato kan blive besluttet i denne uge

Yoshiro Mori, præsident for arrangørkomitéen bag Tokyo 2020, forventer en ny dato for det udskudte OL på plads allerede i denne uge. Den japanske tv-station NHK skriver, at legene kommer til at starte i juli 2021. Foto: Issei Kato/Reuters

Der er endnu ikke sat en ny dato på det udskudte OL i Japan, men det peger i retning af OL-start i juli 2021.

En ny dato for det udskudte sommer-OL kan komme i denne uge.

Ifølge Yoshiro Mori, præsident for arrangørkomitéen bag Tokyo 2020, kan det allerede i denne uge blive besluttet, hvornår OL i 2021 skal afvikles.

- Vi er nødt til hurtigt at beslutte en ny dato, siger Yoshiro Mori ifølge Reuters.

Han fortæller, at han forventer at modtage et opkald fra præsidenten i Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, i denne uge.

Det vil handle om planlægningen af det udskudte OL. Arrangørkomitéen i Japan har sendt to forslag med mulige datoer til IOC, og det er de forslag, der skal vurderes og diskuteres.

- Vi har masser af tid til at udveksle meninger, og efterfølgende forventer jeg, at alle når frem til en fælles beslutning, så vi kan se frem mod legenes succes med en stemme, siger Yoshiro Mori.

IOC har planlagt et bestyrelsesmøde mandag, oplyser en talsmand til AFP. Det kan bekræfte, at der er noget under opsejling omkring en ny dato. Talsmanden melder ikke om et bestemt tidspunkt for mødet.

I den seneste uges tid har de japanske arrangører haft adskillige samtaler med IOC om fordele og ulemper ved de forskellige datomuligheder i foråret og sommeren 2021.

I tirsdags i sidste uge besluttede IOC at udskyde legene i Tokyo fra 2020 til 2021 på grund af udbruddet af coronavirus, men den præcise dato er endnu ikke på plads.

Den japanske tv-station NHK oplyste søndag på baggrund af samtaler med anonyme kilder i den japanske arrangørkomité, at det udskudte OL sandsynligvis vil blive afviklet fra 23. juli til 8. august 2021.

Mandag var NHK endnu tydeligere i udmeldingerne - dog fortsat med anonyme kilder. Intet er officielt endnu.

Ifølge kilderne er IOC, den japanske OL-komité, myndighederne i Tokyo og Japans regering enige om en aftale, der betyder, at OL kan begynde 23. juli 2021.

Det ville i så fald være en enkelt kalenderdag tidligere - end det oprindeligt planlagte OL i 2020, som var sat til at begynde 24. juli.

Desuden oplyser NHK, at de paralympiske lege vil begynde 24. august 2021.

Også chefen for Italiens Olympiske Komité, Giovanni Malago, der er medlem af IOC, mener at vide, at OL vil blive afholdt fra 23. juli 2021.

- Jeg har en idé, og måske tager jeg fejl, men det tror jeg ikke, for jeg har talt med så mange venner.

- Jeg tror, at inden for kort tid vil IOC komme med datoen 23. juli 2021, så man faktisk bevarer det samme vindue, som var planlagt i år, siger Malago til den italienske tv-station Rai.

Læs mere om den mulige nye OL-dato på NHK''s hjemmeside
  • Tokyo 2020 Executive Board Meeting in Tokyo
    Yoshiro Mori, præsident for arrangørkomitéen bag Tokyo 2020, forventer en ny dato for det udskudte OL på plads allerede i denne uge. Den japanske tv-station NHK skriver, at legene kommer til at starte i juli 2021. Foto: Issei Kato/Reuters
Annonce
Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

Nye detaljer: Overfaldet to gange - ikke under 13 spark

Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen