Annonce
Sport

Jeg kommer for at få TSØ i Ligaen

Det er nogle store spillere, som Team Sydhavsøerne har købt til den kommende sæson. Fra venstre: Daniel Sørensen, Oliver Larsen, Kasper Olsen, Niels Dahl og Daniel Astrup. Yderst til højre cheftræner Ian Marko Fog. Foto: Flemming K. Karlsen

Team Sydhavsøernes nye cheftræner havde alle spillere samlet for første gang i aftes.

MARIBO Forventningerne er skyhøje i Team Sydhavsøerne. En ny cheftræner og en håndfuld nye spillere er kommet.

Men man har også sagt farvel og tak til fem spillere.

- Jeg kommer herned for at få TSØ op i Håndboldligaen, siger Ian Marko Fog, som er bosiddende i hovedstaden.

Han har lavet en toårig aftale med Team Sydhavsøerne, så han har to sæsoner til at føre TSØ op i landets bedste håndboldrække.

- NFH har vist det på damesiden. TSØ vil også kunne gøre det på herresiden, siger Ian Marko Fog, som tyvstartede i sit nye trænerjob i juni.

Men da havde han ikke alle spillere til rådighed. Det har han nu. Og i aftes i Maribo-Hallerne gik man for alvor i gang med forberedelserne til den nye sæson.

Aftenen stod ikke på megen håndbold. Ian Marko Fog holdt et møde med spillerne, hvor han ridsede sit trænerarbejde op, og hvordan han gerne vil spille håndbold, samt hvad han forventer og forlanger af spillerne.

Derefter ventede en fysisk test.

Et stort navn

Ian Marko Fog er kommet til Team Sydhavsøerne efter et sabbatår som håndboldtræner. Inden da havde han seks sæsoner i Nordsjælland Håndbold, som han førte frem til DM-slutspillet og blev kåret til årets træner i dansk håndbold.

Som aktiv har han spillet i nogle af Europas største klubber, ligesom det er blevet til 132 kampe for det danske A-landshold, heraf flere år som anfører.

Så det er et stort håndboldnavn, som Team Sydhavsøerne har haft held til at skrive kontrakt med.

Ian Marko Fog har en klar filosofi om, hvordan Sydhavsøerne skal spille:

- Vi skal have et aggressivt forsvar, løbe kontraerne, have fart i bolden og have tålmodighed til at spille til den gode chance opstår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nøje udvalgte spillere

Ian Marko Fog har sammen med sportschef Morten Juul nøje udvalgt de nye spillere. Og fælles for alle er, at Fog ser liga-potentiale i dem. Fire af dem kommer sågar fra ligaklubber, om end de ikke har fået meget spilletid.

Målmand Oliver Larsen er hentet i Bjerringbro-Silkeborg som afløser for klubikonet Nicolaj Frejlev.

- Oliver er et stort målmandstalent, som både har spillet i Ligaen og Europa Cuppen for Bjerringbro-Silkeborg. Han er reaktionsstærk og dygtig på linjen, lyder skudsmålet fra den ny træner.

Daniel Astrup er hentet i Fogs tidligere klub, Nordsjælland Håndbold. Fog beskriver ham som en stor kleppert, som man især vil få glæde af i defensiven.

I den tidligere Ribe-Esbjerg-spiller Niels Dahl får TSØ en langskytte på over to meter.

- Trods sin højde er Niels hurtig på fødderne. Og så kan han afslutte fra distancen, siger Ian Marko Fog.

Kasper Olsen er en alsidig bagspiller, som har spillet i flere danske ligaklubber og senest Sønderjyske. Han har ikke fået så meget spilletid., men den kan han se frem til at få i TSØ.

- Kasper er en spændende spiller - og så besidder han erfaring, som også kan komme os til gode i de tætte kampe, vurderer Ian Marko Fog.

Daniel Sørensen fuldender kvintetten af nye spillere. Han er en teknisk dygtig fløj, og Ian Marko Fog lægger ikke skjul på, at han blev imponeret af den tidligere FIF-spiller ved træningen i juni.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nordsjælland er favorit

Ian Marko Fog vil ikke love oprykning i sit første år i TSØ.

- Men senest om to år er TSØ i Ligaen. Og det vil klæde håndbold-Danmark at få TSØ i den bedste række, siger han.

Fog har Nordsjælland, der er nedrykker fra Ligaen, som favorit. Han ser sit eget hold i favoritfeltet sammen med Skive.

Og så har han HØJ, der har hentet eks-landsholdsspilleren Bo Spellerberg, som dark horse.

TSØ indleder 1. division lørdag 5. september på udebane mod oprykkerholdet fra Vendsyssel. Men forinden venter mange træningspas, fem testkampe samt en pokalkamp 12. august ude mod Stadion.

  • Det er nogle store spillere, som Team Sydhavsøerne har købt til den kommende sæson. Fra venstre: Daniel Sørensen, Oliver Larsen, Kasper Olsen, Niels Dahl og Daniel Astrup. Yderst til højre cheftræner Ian Marko Fog. Foto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd