Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
En smørefejl sendte hurtigt Sverige ud af guldkampen i kvindernes stafet. Det endte med en ny norsk VM-triumf.
Den norske langrendsstjerne Therese Johaug fortsætter sin magtdemonstration ved VM i Oberstdorf.
Torsdag vandt den 32-årige nordmand karrierens 13. VM-titel, da hun sammen med landsmændene Tiril Udnes Weng, Heidi Weng og Helene Marie Fossesholm tog guld i kvindernes stafet over 4x5 kilometer.
Norge sluttede foran Rusland og Finland, mens stafetkonkurrencen endte i den helt store nedtur for Sveriges regerende verdensmestre.
De svenske medaljefavoritter anført af Charlotte Kalla havde dog store problemer. Kalla kørte anden tur i den svenske kvartet, og alene på sin tur mistede hun halvandet minut til konkurrenterne.
Dermed var sejrschancen hurtigt forduftet for svenskerne, som blev nummer seks, og smørechef Petter Myhlback erklærede sig efterfølgende skyldig.
- Jeg har det skidt. Det er tale om en reel smørefejl på de to første ture. De kunne ikke stå fast. Jeg har sagt undskyld til pigerne, siger Myhlback ifølge NTB.
Det er første gang siden VM i 2007, at Sverige ikke henter en medalje i kvindernes stafet.
For Therese Johaug fortsætter et i forvejen fremragende VM i Oberstdorf. Den norske superstjerne er nu oppe på tre guldmedaljer ved det igangværende VM - og 13 i alt siden 2011.
KOMMENTARER