Annonce
Sport

Joy Mogensen får næse i sag om tilskueradgang

Kulturminister Joy Mogensen (S) fastholder, at det først bliver i august, at regeringen kan melde nyt ud om eventuelle restriktioner for superligaklubberne i den næste sæson, der begynder i september. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er ikke godt nok, at der først i august skal drøftes, hvad superligaklubberne kan regne med i næste sæson.

Kulturminister Joy Mogensen (S) får en næse af blå blok og De Radikale for sagen om tilskueradgang til superligakampe, bekræfter De Radikales Jens Rohde.

Formelt får ministeren onsdag næsen, der er en politisk anmærkning. Men det står allerede klart efter et samråd om sagen tirsdag, at næsen gives.

- Vi mener ikke, at regeringen og kulturministeren i særdeleshed tager udfordringerne i sporten og kulturen alvorligt, siger Rohde.

- Man sætter dem under nogle retningslinjer, som for de færreste giver mening. Der er ingen klarhed over, om der kommer økonomisk kompensation. Tværtimod. Man er ved at udfase hjælpepakkerne.

- Og der er ingen klarhed på, hvad man kan sælge sine varer til. Altså sponsorater og sæsonkort frem mod den kommende sæson fra september, siger Rohde.

Mogensen får også næsen for sin generelle håndtering for kulturlivet under coronakrisen, lyder det i kritikken fra flertallet.

Den har ikke været god nok. Ministeren har ikke åbnet øjnene for kulturlivets muligheder, lyder det fra Venstres kulturordfører, Britt Bager.

- Et flertal i udvalget bestående af V, DF, RV, K, NB og LA udtrykker alvorlig kritik og påtale af regeringens manglende forståelse for de professionelle fodboldklubbers vilkår og behovet for rettidig klarhed frem mod åbningen af den kommende sæsonstart 1. september, står der i et udkast til en beretning, der udløser næsen.

- Klubbernes økonomiske fundament skabes med salg af sæsonkort, billetter og sponsorater i juli og august, og klubberne kommer på en umulig salgsopgave, når først regeringen vil give klarhed om tilskuervilkår efter en forhandling i Folketinget den 20. august, står der videre i udkastet, som Ritzau har set.

Mogensen anerkender, at næsen er "et hak i tuden".

- Jeg er ked af, at de vælger at udtale denne kritik, fordi deres partiledere har selv indgået aftalen om, hvordan vi skulle gribe det her an. Altså at vi skulle vide, hvordan sundhedsstatussen var, inden at man gik videre med efterårsplanerne, siger ministeren til TV2 News efter samrådet.

I sidste uge blev der lempet for coronarestriktionerne for den igangværende sæson i Superligaen. Blå blok og De Radikale mener dog, at regeringen allerede nu skulle indkalde til forhandlinger og melde ud om næste sæson.

Men det sker først i august, fastholder kulturministeren. På samrådet garanterede hun dog hjælp til fodboldklubber og andre i kulturlivet, hvis der fortsat er restriktioner i efteråret.

- Hvis der fortsat er restriktioner, der gør, at man ikke kan lukke publikum ind i fuldt omfang, vil der også være forhandlinger, ikke efter 20. august, men i begyndelsen af august om økonomisk hjælp, sagde Mogensen.

Ministeren skulle have grebet det anderledes an, mener Rohde.

- Hun kunne have sagt, at udgangspunktet er friheden, og at vi så måtte mødes igen i august for at se, om det var nødvendigt at lave restriktioner.

- Men ministeren vælger restriktioner, og så vil hun fra 20. august vurdere, om der skal være yderligere frihedsgrader. Så ved klubberne ikke, om de er købt eller solgt, siger Rohde.

  • Kulturminister Joy Mogensen (S) er i samråd om regeringens planer for tilskueradgang til Superligaen for den resterende del af sæsonen og for den kommende sæson, på Christiansborg tirsdag den 7. juli 2020.
    Kulturminister Joy Mogensen (S) fastholder, at det først bliver i august, at regeringen kan melde nyt ud om eventuelle restriktioner for superligaklubberne i den næste sæson, der begynder i september. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

112

Klip og bøder på Vestlolland

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse