Annonce
Sport

Juul: - Vi er kommet efter det

Alexander Nielsen (22) er en af de Sydhavs-spillere, som sportschef Morten Juul er tilfreds med. Foto: Jan Knudsen

Team Sydhavsøernes sportschef delvist tilfreds med første halvdel af sæsonen

MARIBO Med sejren over FIF i lørdags i Frederiksberg-Hallen satte Team Sydhavsøerne punktum for første turneringshalvdel, selv om der fortsat resterer to kampe inden julepausen.

Men de kommende to kampe mod Skovbakken og Ajax tilhører anden turneringshalvdel, så sportschef Morten Juul kan gøre status, nu da alle hold er mødt en enkelt gang.

- Vi er kommet efter det efter en halvdårlig start, lyder den overordnede analyse fra Morten Juul, der kan se tilbage på en halvsæson, der har kastet en aktuel sjetteplads af sig med 16 point på kontoen.

- Det er det samme, som vi havde på samme tidspunkt sidste år, pointerer sportschefen og understreger, at der kun er to point op til andenpladsen, der i øjeblikket indehaves af HC Midtjylland, mens der er yderligere fire point op til førerholdet TMS Ringsted.

Sløj start

Team Sydhavsøerne startede sæsonen skidt. De lagde ud med at tabe til oprykkerne fra Skovbakken på udebane og hentede kun en enkelt sejr i de første fem kampe.

Men så skete der noget. Kristian Lund Vukman kom med igen ovenpå sin skulderskade, og de kampe, hvor han har medvirket i begge ender af banen, er alle vundet suverænt.

- Jeg anerkender, at Vukman har kæmpe betydning for vores hold, men jeg ærgrer mig også over, at vi er så sårbare uden ham.

- Vi har jo lukket langt over 30 mål ind i de fleste kampe uden ham, og det burde jo ikke være tilfældet, når det er i angrebet han har sin spidskompetence, siger Morten Juul, der selvfølgelig ikke håber at mangle Kristian Lund Vukman mere.

Det kunne dog godt se ud til, at profilen ikke bliver klar til kampen på søndag mod Skovbakken ovenpå den håndskade, han pådrog sig i kampen mod FIF.

Kristian Lund Vukman har været den altoverskyggende profil, men sportschefen har også været tilfreds med, hvad han har set fra eksempelvis Alexander Nielsen og Andreas Stryger.

- De har løftet deres niveau hen over efterårssæsonen, siger Morten Juul.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal længere op

Sportschefen har set en uforudsigelig række, der har budt på adskillige overraskende resultater, men helt i toppen og i bunden ligger de hold, han havde forventet.

- TMS Ringsted vinder sandsynligvis rækken, og så tror jeg at de tre nederste hold (FIF, HEI Skæring og Roskilde) også bliver dem, der rykker ned.

- De skal kæmpe med store klubber som Odder og Tønder om de direkte nedrykningspladser, og det bliver nok for svært i længden, forudser sportschefen, der ikke er så overrasket over, at Otterup indtager tredjepladsen.

- De har taget tilløb til det i flere sæsoner og er et rigtig medgangshold, som især på hjemmebane har tromlet modstanderne over med deres syv mod seks-spil, siger Morten Juul.

Han har en tro på, at den øjeblikkelige sjetteplads kan konverteres til en finere slutplacering.

- Vi vil være en del af toppen, og kan vi vinde de næste par kampe, så er rækken knækket en smule over.

- Derefter skal vi møde flere af vores direkte konkurrenter på hjemmebane, så jeg ser med fortrøstning frem mod anden halvsæson, fastslår Morten Juul.

  • Alexander Nielsen (22) er en af de Sydhavs-spillere, som sportschef Morten Juul er tilfreds med. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd