Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Skuffelsen var tydelig hos Englands Harry Kane, efter at holdet tabte VM-semifinalen med 1-2 til Kroatien.
Englændere har siden sejren i VM-kvartfinalen sunget, at trofæet vender hjem til fodboldens moderland.
Sådan blev det dog ikke, da Kroatien blev Englands bøddel i semifinalen. Her vandt Kroatien 2-1 efter en scoring i forlænget spilletid.
Englands anfører, Harry Kane, var efter kampen skuffet over nederlaget, men var samtidig klar over den store bedrift, som det er at nå til semifinalen ved VM.
- Det gør meget ondt, og det kommer til at gøre ondt i noget tid. Men vi kan holde hovedet højt. Det har været en fantastisk rejse. Vi kom længere, end nogen troede, vi ville, siger Harry Kane ifølge nyhedsbureauet AFP.
England bragte sig foran efter blot fem minutter, men Kroatien udlignede efter 68 minutter.
I den forlængede spilletid slukkede den kroatiske angriber Mario Mandzukic de engelske finaledrømme med en kølig scoring.
- Det har været fantastisk at nå til dette punkt, og vi ved, at vi har gjort alle stolte. Men vi ønskede at fortsætte og vinde, siger Kane.
- Vi troede, vi lige præcis var gode nok. Vi troede, vi kunne gøre det, siger den engelske topscorer.
Også landstræner Gareth Southgate havde selvsagt håbet, at England kunne nå sin første VM-finale siden 1966.
- I første halvleg var vi rigtig gode, og jeg tror godt, at vi kunne have scoret et mål mere, siger han til ITV ifølge AFP.
Trods nederlaget mener Southgate ligesom Kane, at der er grund til at være stolt.
- Vi skal være stolte af det, vi har opnået. Jeg tror, at ingen kunne have givet mere.
- Vi efterlod alt derude, tilføjer han.
England skal nu kæmpe om bronzemedaljer mod Belgien. Den kamp finder sted på lørdag.
Søndag spiller Kroatien VM-finale mod Frankrig.
KOMMENTARER