cookie-og-privatlivspolitik
Oliver Christensen bliver sat i forbindelse med et skifte til den tyske klub Hamburger SV.
Oliver Christensen bliver sat i forbindelse med et skifte til den tyske klub Hamburger SV.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Sport

Keeperprofil bliver gerne i OB trods rygter om skifte

OB-målmanden Oliver Christensen er på det seneste rygtet til HSV. Han vil selv ikke have noget imod at blive.




25. juli 2021 kl. 18:42 Af Ritzau

Søndag var OB på besøg hos Randers FC, hvor holdene spillede 1-1, og vanen tro havde fynboerne Oliver Christensen til at vogte målet.

OB-målmanden meldes ifølge det tyske medie Bild på vej til den tyske traditionsklub Hamburger SV, der blandt andet havde talentspejdere på lægterne til OB's kamp mod FC Midtjylland.

Men selv om rygterne sværmer, er det ikke noget, der fylder særlig meget hos den 22-årige fynbo.

- Jeg gør mig ikke de store tanker. Jeg forholder mig til, hvad jeg snakker med min rådgiver om, og det er ikke noget for pressen.

- Det er altid dejligt, at der er anerkendelse fra andre klubber, men jeg er glad i OB og kan lide at være her, siger Oliver Christensen, der dog drømmer om et fremtidigt udlandsskifte.

Annonce

- Det er klart, at på et eller andet tidspunkt skal jeg videre. Jeg har jo ikke en livstidskontrakt i OB, og når tingene passer sammen, vil jeg gerne til udlandet.

Skulle udlandsskiftet ikke blive til noget denne sommer, bliver målmanden gerne i OB.

- Jeg ville ikke have noget imod at blive her, efter transfervinduet lukker. Vi har fået en god start, og der sker mange spændende ting i OB.

- Om det bliver i det her transfervindue, næste transfervindue eller næste transfervindue igen, er svært at sige.

- Jeg er tilfreds i OB, og jeg har slet ikke travlt med at komme væk, siger Oliver Christensen.

Annonce

Det er uvant for Christensen at læse så konkrete rygter om sig selv.

- Jeg tror, det er første gang, at jeg rigtigt er blevet rygtet et sted hen, men jeg tager det stille og roligt.

- Pressen lever sit eget liv og skriver sine ting, og det forholder jeg mig ikke så meget til, siger OB-målmanden.

OB's cheftræner, Andreas Alm, er heller ikke meget for at forholde sig til de konkrete rygter, der for tiden florerer om målmanden.

- Alting er hypotetisk. Hvis det bliver aktuelt, så har klubben en plan for, hvordan vi skal blive bedre.

Annonce

- Jeg træner de spillere, som jeg har, og jeg er vældig glad for, at jeg har Oliver Christensen, siger Andreas Alm.

Skulle det ske, at OB-målmanden forlader klubben, har Alm dog en klar idé om, hvor holdets næste målmand skal findes.

- Førsteprioriteten er at kigge indad i vores egen trup, siger den svenske OB-træner.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: RANDI HANSEN

Madfællesskab 28. september 2021 kl. 16.21

AF: JOHNNY BØGVAD

Kommentar til jeres indlæg… 28. september 2021 kl. 16.19

AF: JOHN STÆVNGAARD

Historisk øjeblik venter! 27. september 2021 kl. 11.47

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel Mutti 26. september 2021 kl. 23.05

AF: MOGENS H CHRISTENSEN

Borgmesteren er nede 24. september 2021 kl. 13.46

AF: TOM AHLQVIST

Vi skal værne om vores kulturarv: 21. september 2021 kl. 22.13

Annonce

ANNONCE