Annonce
Sport

Kento Momota slutter året med endnu en stor triumf

Kento Momota knytter næven, som han så ofte har gjort gennem et succesfuldt år. Foto: Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Kento Momota var i store problemer, men vandt alligevel dramatisk sæsonfinale over Anthony Sinisuka Ginting.

Den japanske badmintonstjerne Kento Momota slutter 2019 med endnu en titel.

Søndag var han ellers i store problemer, men det lykkedes alligevel for Momota at vinde finalen ved World Tour Finals, da han slog indoneseren Anthony Sinisuka Ginting efter en kamp på næsten halvanden time.

Sejrscifrene lød 17-21, 21-17, 21-14 i Momotas favør, selv om verdensetteren blandt andet var bagud med syv point i det afgørende tredje sæt.

Momota har været spilleren, de øvrige herresinglespillere har skullet slå, hvis de har drømt om at vinde noget i 2019.

Med søndagens sejr i sæsonfinalen har japaneren vundet ni turneringer på World Touren i 2019, hvor han også er blevet asiatisk mester og verdensmester.

Undervejs i søndagens finale var årets sidste titel flere gange tæt på at glide verdensetteren af hænde.

Ginting var ikke bange for at spille med Momota og prøvede at tage initiativet i kampen. Den opskrift virkede, men Ginting manglede den sidste kynisme.

Indoneseren var i front i det meste af første sæt, før Momota kæmpede sig tilbage og kom op på 17-17. Siden genvandt Ginting momentum og vandt sættets sidste fire dueller.

Verdensetteren så ud til at have fået styr kampen i begyndelsen af andet sæt, men da Ginting vandt syv dueller i træk og gik fra 5-9 til 12-9, var overraskelsen på vej til at blive fuldbyrdet.

Bedst som Momota var under pres, viste han dog den klasse, der har sikret ham titler på stribe i løbet af i år, da han kæmpede sig tilbage og vandt sættet.

Kampen var efterhånden blevet lang, hvilket normalt ville være til næsten uopslidelige japaners fordel. Ikke desto mindre havnede Momota i store problemer i tredje sæt.

Ginting vandt otte dueller i træk og gik fra 4-5 til 12-5, hvilket lignede afgørelsen. Igen formåede Momota dog at hive sig selv op, så der var fuld kontakt igen ved 12-12.

Siden løb japaneren fra sin indonesiske modstander og sejrede til sidst, som han har gjort det så ofte før.

Dermed blev danske Anders Antonsen den eneste spiller til at slå Kento Momota i en World Tour-finale i 2019. Det gjorde danskeren i Indonesia Masters.

De to mødtes også i sæsonfinalens indledende gruppespil. Her vandt Momota 2-1 i sæt over Antonsen.

Hverken Anders Antonsen eller Viktor Axelsen gik videre fra sæsonfinalens indledende gruppespil. Danmark har ikke været repræsenteret i andre kategorier end herresingle ved sæsonfinalen, der blev spillet i kinesiske Guangzhou.

  • BADMINTON-CHN
    Kento Momota knytter næven, som han så ofte har gjort gennem et succesfuldt år. Foto: Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken