Annonce
Sport

Kiel får has på PSG i Champions League-danskermøde

Mikkel Hansen vandt sine dueller med Niklas Landin fra straffepletten, men PSG tabte alligevel til Kiel. Foto: Frank Molter/Ritzau Scanpix

Niklas og Magnus Landin spillede på det stærkeste hold, da de onsdag ramlede ind i Mikkel Hansens PSG.

THW Kiel tog første stik, da klubben onsdag tog imod Paris Saint-Germain i den første af to kvartfinaler i håndboldens Champions League.

Med både Magnus og Niklas Landin på banen vandt den tyske klub med 31-29 over Mikkel Hansen, Henrik Toft Hansen og holdkammeraterne fra den franske hovedstad.

Dermed står Kiel med det bedste udgangspunkt før returopgøret i Paris i næste uge.

Et par hurtige kontrastød og et PSG-forsvar i ubalance blev afgørende i slutfasen, hvor Kiel, som ellers havde været bagud med fire i anden halvleg, trak fra.

Kiel var uden sin skadede stjerne Sander Sagosen, og derfor måtte andre træde i karakter. I første halvleg var det Harald Reinkind, der havde billetterne, og i anden halvleg løftede rutinerede Domagoj Duvnjak sit spil.

Hos PSG var især den unge venstrefløj Dylan Nahi varm. Med sin eksplosive springkraft og hurtighed gjorde han livet svært for Niklas Landin, mens også Mikkel Hansen viste sig effektiv på især straffekast.

Første halvleg var meget lige, og begge mandskaber var i besiddelse af føringen flere gange.

Niklas Landin spillede ikke nogen prangende halvleg, men gik dog til pause med en redningsprocent på knap 30. Harald Reinkind var med syv kasser Kiels stærke mand i angrebet.

Mikkel Hansen bød ind med tre scoringer før pausen og udnyttede alle sine straffekast i duellen med sin landsmand i Kiel-målet.

I anden halvleg fik Kiel lidt af et chok, da forsvarsgeneralen Patrick Wiencek fik et vrid i knæet og måtte hjælpes fra banen.

PSG tog teten og var hele tiden et lille skridt foran. Efter omtrent ti minutter var franskmændenes føring oppe på fire mål, men Kiel slog tilbage.

Tyskerne havde især stor glæde af Domagoj Duvnjak, der for alvor trådte i karakter som styrmand og afslutter i angrebet.

Kiel skruede tempoet op, og det magtede PSG ikke at stå imod. Pludselig var tyskerne foran 29-26 med fem minutter igen. PSG virkede til at gå en smule i panik, og Kiel holdt franskmændene stangen i de allersidste minutter.

Mikkel Hansen sluttede på seks scoringer, Magnus Landin nettede to gange, og Niklas Landin stod med en redningsprocent på knap 25. Henrik Toft Hansen gjorde sig ikke bemærket.

Tidligere onsdag aften vandt Barcelona med 33-29 over Mesjkov Brest i en anden af de fire kvartfinaler. Torsdag spiller Aalborg Håndbold mod Flensburg-Handewitt.

  • THW Kiel - Paris St. Germain
    Mikkel Hansen vandt sine dueller med Niklas Landin fra straffepletten, men PSG tabte alligevel til Kiel. Foto: Frank Molter/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget