Annonce
Sport

Kjeldsen færdig i NFC - skifter til Skive

Gustav Kjeldsen (tv) har spillet sin sidste kamp for Nykøbing FC i denne omgang. Han forlader klubben til fordel for Skive. Foto: Jan Knudsen

Endnu en spiller forlader nedrykkerne.

NYKØBING Gustav Kjeldsen bliver den tredje spiller, der forlader Nykøbing FC efter nedrykningen fra 1. division. Han havde kontraktudløb i fredags, og den bliver ikke forlænget.

- Jeg har ambitioner om mere end 2. division, så jeg skifter til en 1. divisionsklub, siger den 21-årige forsvarsspiller, der mandag eftermiddag blev præsenteret i Skive på en 2-årig kontrakt.

- Men jeg har været fantastisk glad for mine to sæsoner i Nykøbing FC og vil se tilbage på den tid med stor glæde, selv om nedrykningen naturligvis var en streg i regningen, lyder det fra Gustav Kjeldsen, der blev hentet til Nykøbing for to sæsoner siden fra FC Midtjyllands ungdomsafdeling.

Han opnåede 63 kampe i den marineblå trøje.

Også Søren Christensen og Mathias Thrane er kontraktløse efter i fredags, men fælles for dem er, at de håber og tror på en ny tørn i Nykøbing FC.

- Vi snakker om det lige nu, og jeg har en forventning om, at vi bliver enige inden for en overskuelig fremtid, siger Søren Christensen, der på trods af en genstridig rygskade er klar til at hjælpe barndomsklubben tilbage i 1. division.

- NFC er min klub, og jeg føler et stort ansvar for at hjælpe holdet tilbage i 1. division. Nedrykningen er selvfølgelig en mavepuster, og forårssæsonen var en stor skuffelse, men jeg tror på, at det lange og seje træk er måden, hvorpå vi kan blive endnu bedre, siger den 34-årige midtbanespiller, der på grund af rygskaden aldrig fik en rolle i forårets afgørende nedrykningskampe.

Genstridig rygskade

- Jeg kunne desværre ikke bidrage med mere end et par halvlege, sukker Søren Christensen, der håber på, at pausen efter turneringsafslutningen vil gavne ham.

Mathias Thrane er også klar til at forlænge, hvis man økonomisk kan blive enige og ambitionerne er til stede.

- Jeg kom herned med en ambition om at spille NFC i Superligaen, og det har ikke ændret sig. Det skal fortsat være målsætningen, men jeg føler også et ansvar for, at vi er rykket ned, og så må man også bide tænderne sammen og spille holdet op igen. Jeg er ikke for fin til at spille 2. division, siger Mathias Thrane, der har fået NFC ind under huden.

- De gav mig chancen, da jeg havde været klubløs i et halvt år, og jeg har virkelig været glad for at være i klubben, der spiller fodbold på den måde, som jeg synes, fodbold skal spilles, lyder det fra Mathias Thrane, der også håber på en afklaring med manager Claus Jensen inden for kort tid.

  • Gustav Kjeldsen (tv) har spillet sin sidste kamp for Nykøbing FC i denne omgang. Han forlader klubben til fordel for Skive. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op