Annonce
Sport

Landsholdet: Hård start på EM-kvalifikation er en fordel

Åge Hareide og landsholdsspillerne har været samlet siden mandag i sidste uge. Tirsdag kulminerer landsholdssamlingen med EM-kvalifikationskampen på udebane mod Schweiz. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er sundt for landsholdet at være tvunget i op omdrejninger fra start, siger spillere og Åge Hareide.

Det danske fodboldlandshold kunne ikke få en hårdere start på sin EM-kvalifikationsgruppe end at møde Schweiz i Basel.

Verdensranglistens nummer otte har ikke tabt en kamp om point på hjemmebane siden september 2014, da England vandt 2-0 i alpelandet.

Men i den danske lejr er der stor tilfredshed med at møde kvalifikationsgruppens bedste hold i den første kvalifikationskamp.

Det kan give Danmark tidlige vinger på vejen mod EM, lyder det fra angriberen Yussuf Poulsen.

- Det bliver en skide svær kamp. Schweiz er et rigtig godt hold, så det er måske meget godt, at vi starter ud med dem på udebane.

- Det ser helt sikkert allerede godt ud, hvis vi får point. Uafgjort vil sikkert også være fint, for Schweiz er det bedste hold i gruppen ud over os selv, siger Yussuf Poulsen.

Gruppen tæller også Irland, Georgien og Gibraltar. De to bedst hold kvalificerer sig til EM.

Anfører Simon Kjær mener, at netop en hård og interessant åbningskamp har fået ham til at se endnu mere frem til, at EM-kvalifikationen begynder.

- Kampen er utrolig vigtig, for vi møder det stærkeste hold i puljen, og det bliver den sværeste kamp. Det er sådan en som den, man gerne vil spille, og vi skal gøre det godt, så vi kan komme til EM.

- Det er en kamp, jeg har glædet mig meget til længe, og det er jeg sikker på, at alle på holdet har, siger Simon Kjær.

Landstræner Åge Hareide understreger, at Danmarks EM-billet hverken er sikret eller forsvundet uanset tirsdagens resultat. Men det er afgørende at få en bedre start på EM-kvalifikationen, end Danmark fik på VM-kvalifikationen i 2016.

- Vi fik ryggen mod muren i den sidste kvalifikation, fordi vi tabte to ud af de første tre kampe. Det blev meget overlevelse resten af vejen for at kunne indfri vores mål.

- Vi vil gerne have en tryggere rejse igennem 2019, selv om vi har playoff til gode fra Nations League, hvis vi ikke lykkes i gruppen, siger Åge Hareide.

Han henviser til, at Danmark i foråret 2020 qua sin gruppesejr i Nations League har en ekstra mulighed for at komme til EM, hvis Danmark ikke formår at blive blandt de to bedste i EM-kvalifikationsgruppen.

Schweiz-Danmark begynder klokken 20.45.

  • Træning før landskamp mellem Schweiz og Danmark
    Åge Hareide og landsholdsspillerne har været samlet siden mandag i sidste uge. Tirsdag kulminerer landsholdssamlingen med EM-kvalifikationskampen på udebane mod Schweiz. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget