Annonce
Sport

Lars Høgh om Kasper Schmeichel: Han er en vinder

Kasper Schmeichel var ombejlet, da der mandag i Horsens var pressemøde med fodboldlandsholdet op til VM-kvalifikationskampen mod Rumænien senere på ugen. Foto: Polfoto/Lars Poulsen

For andet år i træk blev Kasper Schmeichel kåret til årets bedste spiller. Lars Høgh roser Leicester-keeperen.

Kasper Schmeichel var i sidste sæson med til at føre Leicester til et enestående engelsk mesterskab.

Med solide præstationer i målet var Schmeichel en af de bærende kræfter på det engelske sensationshold.

Og derfor var det heller ikke overraskende, at han mandag aften blev hædret som årets bedste spiller ved Dansk Fodbold Award i Horsens.

Lars Høgh, som er målmandstræner på landsholdet, beskriver Schmeichel som en utrolig dedikeret målmand.

- Kasper investerer alt i sit målmandsspil. Han har noget, som jeg rigtig godt kan lide - han er sindssygt nysgerrig.

- Han er meget nysgerrig på at blive bedre hele tiden, og det er et vigtigt element, når man skal udvikle sig, siger Lars Høgh.

- Man kan mærke det i omgangen med ham, at han hele tiden vil udvikle sig. Han har stor interesse for det, der sker.

- Han er meget målrettet, og han bider smerter i sig, når han skal træne og spille. Han er en fantastisk målmand, han står rigtig godt. Han er en vinder, forklarer Lars Høgh.

Til showet i Horsens blev Kasper Schmeichel som så ofte før sammenlignet med sin far, Peter Schmeichel, der også var til stede i Horsens.

Komikeren Carsten Bang, der var konferencier ved gallashowet, kastede en bold ned til Kasper Schmeichel, som viste gode reflekser og greb den med to hænder.

- Nu kan det være, Real Madrid alligevel vil have dig.

- Men du skal ikke være for stolt. Din far havde grebet den med en hånd, siger Carsten Bang med henvisning til farmandens legendariske præstation i EM-finalen i 1992.

Lars Høgh mener, Kasper Schmeichel for længst er vokset ud af sin fars tunge skygge.

- Jeg vil egentlig ikke så gerne gå ind i diskussionen og måle i forhold til Peter. For det første fordi jeg kender dem begge personligt og privat.

- For det andet fordi jeg ved, hvilket åg det er på Kaspers skuldre, men også hvilke fordele, det har givet ham. Det er ikke fordi, han har fået noget forærende.

- Det har mere været det talent og den rollemodel, som han har haft i Peter, som han selvfølgelig kan bruge til noget.

- Så der er både gode og dårlige sider ved det. Men Kasper har virkelig fået sin egen profil og ikke sin fars. Han er helt sikkert sig selv, lyder det fra Lars Høgh.

De øvrige nominerede til årets mandlige spiller var Christian Eriksen, Thomas Delaney og Andreas Christensen.

  • Kasper Schmeichel omsværmet på landsholdets pressemøde
    Kasper Schmeichel var ombejlet, da der mandag i Horsens var pressemøde med fodboldlandsholdet op til VM-kvalifikationskampen mod Rumænien senere på ugen. Foto: Polfoto/Lars Poulsen
Annonce
Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt