Annonce
Sport

Magnussen starter som femmer - Ferrari i stor fiasko

Kevin Magnussen blev nummer 13 i sidste års grandprix i Monaco. Foto: Boris Horvat/Ritzau Scanpix

Kevin Magnussen havde god fart i sin Haas-racer i kvalifikationen og starter søndag som nummer fem.

Når der søndag køres om Formel 1-point i Monacos gader, bliver det med Kevin Magnussen i en god startposition.

Den danske racerkører satte lørdag den sjettebedste omgangstid i kvalifikationen, mens Haas-kollegaen Romain Grosjean blev nummer 13 i de monegaskiske gader.

Det var Magnussen og resten af Haas tydeligvis tilfredse med, da der lød et jublende "Yeeeeees. Woooohoooo" over radioen.

Efter løbet blev positionen endnu bedre, da Red Bulls Pierre Gasly fik en straf af Den Internationale Motorsportsunion (FIA) på tre placeringer for at blokere for Grosjean i et sving. Magnussen starter derfor som nummer fem søndag.

Til gengæld blev lørdagens kvalifikation en stor fiasko for Ferraris Charles Leclerc, som allerede udgik efter den første kvalifikationsrunde, Q1.

Det skete, da Leclerc blev overgået af Ferraris anden kører, Sebastian Vettel, som i sidste øjeblik drønede ind blandt de 15 hurtigste.

21-årige Leclerc er ellers på hjemmebane i Monaco, hvor han kommer fra, men søndag starter han helt nede som nummer 16.

Vettel sluttede som nummer fire i lørdagens kvalifikation, da Q3 var gennemført.

Han kunne ikke hamle op med Mercedes' Lewis Hamilton. Briten var hurtigst med tiden 1 minut og 10,166 sekunder og sluttede foran Mercedes-kollega Valtteri Bottas.

Magnussen blev nummer 13 i Monacos Grand Prix sidste år. Året forinden blev han nummer 10, men der er altså god mulighed for at forbedre de resultater efter lørdagens kvalifikation.

Magnussen ligger på syvendepladsen i den samlede VM-stilling inden søndagens ræs om point.

Danskeren har skrabet 14 point sammen i sæsonens fem første grandprixer.

Mercedes har kurs mod en samlet sejr, da Lewis Hamilton ligger på førstepladsen med 112 point. Bottas er i hælene på holdkammeraten med 105 point, mens Max Verstappen (Red Bull) på tredjepladsen har 66 point.

Der blev første gang kørt grandprix i Monacos gader i 1929, og i 1950 blev løbet inkluderet i Formel 1-verdensmesterskabet.

Den daværende Red Bull-kører Daniel Ricciardo vandt, da Formel 1-feltet senest besøgte gaderne i 2018.

  • AUTO-PRIX-F1-MON-PRACTICE
    Kevin Magnussen blev nummer 13 i sidste års grandprix i Monaco. Foto: Boris Horvat/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ny formand købte gigantisk gasgrill for at slippe af med særligt rygte

112

Lokale helte slukker brand på lolland

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé