Annonce
Sport

Manchester City banker Arsenal i belgisk opvisning

Kevin De Bruyne var noteret for to mål og en assist, før første halvleg var slut. Foto: Hannah Mckay/Reuters

Kevin De Bruyne scorede to mål og lagde op til et i Manchester Citys overlegne 3-0-sejr over Arsenal.

Hvis fans af fodboldklubben Arsenal har svært ved at grave optimismen frem for tiden, er det svært at bebrejde dem.

Søndag tabte holdet fra det nordlige London 0-3 på hjemmebane til Manchester City, der allerede var fremme ved sejrscifrene ved pausen.

Den belgiske landsholdsspiller Kevin De Bruyne var den helt store oplevelse med et par flotte scoringer og et oplæg til Raheem Sterlings mål.

Til trods for den suveræne City-sejr er der langt til førstepladsen for det forsvarende mesterhold. Liverpool fører ligaen med 49 point - 14 flere end Manchester City.

Imellem de to storklubber ligger Kasper Schmeichels Leicester på andenpladsen med 39 point.

Efter et nederlag på 1-2 til lokalrivalerne fra Manchester United var City-spillerne tydeligt opsatte på et revanchere sig i søndagens opgør.

I første halvleg var der tale om en magtdemonstration fra Josep Guardiolas tropper, der viste glimt af sidste sæsons mesterskabsstyrke.

Der gik bare to minutter, før bolden lå i nettet bag Bernd Leno i Arsenal-målet. På imponerende vis bankede De Bruyne bolden i nettaget med en knaldhård inderside.

Efter et kvarter viste han så sine kvaliteter som oplægger, da han serverede bolden for en helt fri Raheem Sterling, der nemt øgede til 2-0.

En ydmygelse var under opsejling fem minutter før pausen, hvor De Bruyne udplacerede Leno med et fladt spark. Og faktisk kunne belgieren have sikret sig et hattrick, hvis Leno ikke havde hevet en fantomredning ud af ærmet.

Arsenal forsøgte at komme ud til anden halvleg med fornyet energi, og det så lovende ud, da Pierre-Emerick Aubameyang havde et nærgående hovedstød.

Efter en lille time sluttede kampen for Mesut Özil. Arsenal-spilleren havde trukket overskrifter op til kampen, da han fredag lagde opslag på Instagram og Twitter, hvor han kritiserede Kina for at undertrykke et muslimsk mindretal.

Det fik ifølge den kinesiske avis Global Times en statsstyret tv-station til at fjerne søndagens kamp fra programfladen.

I stedet for Özil satte Arsenals midlertidige cheftræner, Fredrik Ljungberg, 19-årige Emile Smith Rowe på banen.

Hverken han eller holdkammeraterne kunne få bolden over stregen mod City, og der var end ikke antydningen af et comeback på Emirates Stadium.

  • Premier League - Arsenal v Manchester City
    Kevin De Bruyne var noteret for to mål og en assist, før første halvleg var slut. Foto: Hannah Mckay/Reuters
Annonce
Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem