Annonce
Sport

Manchester City udelukkes fra europæisk fodbold i to år

Manchester City-manager Josep Guardiola kan ærgre sig over fredagens udmelding fra Uefa om to års udelukkelse af klubben i europæiske klubturneringer. Foto: Gleb Garanich/Reuters

Manchester City bliver straffet hårdt for brud på Uefas Financial Fair Play-regler.

Manchester City udelukkes fra europæiske klubturneringer i to år og får en bøde på 30 millioner euro (224 millioner kroner) for brud på reglerne om Financial Fair Play (FFP).

Det oplyser Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) fredag i en pressemeddelelse.

Straffen gælder i sæsonerne 2020/2021 og 2021/2022.

Det er The Club Financial Control Body (CFCB), som har efterforsket sagen.

CFCB er det organ i Uefa, der dømmer i de sager, hvor fodboldklubber er under mistanke for at have forbrudt sig mod FFP-reglerne.

Ifølge CFCB har Manchester City begået alvorlige brud på FFP-reglerne ved blandt andet at overdrive klubbens sponsorindtægter mellem 2012 og 2016.

FFP er en forkortelse for Financial Fair Play, og reglerne handler blandt andet om, at klubber skal have orden i økonomien, og at gælden ikke må overstige en bestemt grænse over en flerårig periode.

Klubberne må ikke bruge flere penge, end de tjener, er grundidéen bag de finansielle spilleregler.

Man vil undgå, at budgetter og forbrug eskalerer, så bundløs gæld og konkurser bliver en realitet blandt fodboldklubberne.

Ifølge efterforskningen har Manchester City fejlinformeret Uefa i forhold til gæld, økonomi og indtægter i perioden fra 2012 til 2016.

Manchester City har reageret på straffen ved at meddele, at klubben snarest muligt vil appellere dommen til Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

- Manchester City er skuffet, men ikke overrasket over udmeldingen fra Uefa, skriver City på klubbens hjemmeside.

Den engelske klub fortæller, at den hele tiden havde regnet med at anke sagen til en instans uden for Uefa.

Manchester City mener at have nok dokumentation til at bevise klubbens uskyld i sagen og håber nu på hjælp fra CAS.

Tidligere har Manchester City også klaget til CAS, da klubben forsøgte at få sagen stoppet.

Klubben var utilfreds med, at Uefa sendte sagen videre til CFCB til at begynde med. Men CAS afviste Citys appel om at stoppe sagen og lod den blive efterforsket til bunds.

Manchester City hævder, at Uefas chefefterforsker allerede i december 2018 udtalte sig om, hvilke sanktioner han så for sig.

Og udtalelserne kom, før efterforskningen blev indledt, lød anken fra City, som stadig brokker sig over forløbet.

- Dette er en sag indledt af Uefa, behandlet af Uefa og afgjort af Uefa.

- Når denne forudindtagede proces nu er overstået, vil klubben søge en upartisk dom så hurtigt som muligt og vil derfor i første omgang bringe sagen for CAS, skriver City fredag.

Det er lækkede dokumenter fra whistleblowerplatformen Football Leaks, som blev bragt af det tyske magasin Der Spiegel, der er årsag til, at sagen er opstået.

Det er ikke første gang, at City er straffet for brud på FFP-reglerne. I maj 2014 blev klubben straffet med en bøde på 60 millioner euro og fik reduceret truppen i Champions League.

Ifølge AFP vil nummer fem i Premier League få en plads i Champions League i næste sæson, hvis City ender i top-4, og dommen ikke bliver ændret af CAS. Lige nu indtager Sheffield United pladsen som nummer fem.

I den nuværende sæson i Champions League er Manchester City nået til ottendedelsfinalen.

Her møder klubben Real Madrid i to opgør. Den første kamp spilles 26. februar i Madrid, og der er returkamp i Manchester 17. marts.

Læs mere om Manchester Citys reaktion på straffen på klubbens hjemmeside
  • FILE PHOTO: Champions League - Group C - Shakhtar Donetsk v Manchester City
    Manchester City-manager Josep Guardiola kan ærgre sig over fredagens udmelding fra Uefa om to års udelukkelse af klubben i europæiske klubturneringer. Foto: Gleb Garanich/Reuters
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Møder stor kritik: - Generelt virker det farligt

112

Bragede sammen: 23-årig kvinde kørt på sygehuset

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Øget med millioner: Christen bag stor fremgang

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

Annonce
Annonce
112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel