Annonce
Sport

Matchvinderen Mandzukic: Det er et mirakel

Den kroatiske angriber Mario Mandzukic sendte onsdag Kroatien i VM-finalen med en scoring i forlænget spilletid mod England. Foto: Jewel Samad/Ritzau Scanpix

I forlænget spilletid scorede Mario Mandzukic målet til 2-1, der sikrede Kroatien sejren i VM-semifinalen.

Kroatien er efter en 2-1 sejr over England i VM-semifinalen klar til at kæmpe om titlen som verdensmester, når holdet søndag møder Frankrig i finalen.

Kroaterne kan blandt andre takke angriber Mario Mandzukic for billetten til finalen. Han satte nemlig det afgørende mål ind til 2-1 i forlænget spilletid.

Mandzukic brugte efter kampen også store ord om sejren, der sendte Kroatien i nationens første VM-finale nogensinde.

- Det her er et mirakel. Kun store hold kan være så modige, som vi var, og kæmpe sig tilbage fra at være et mål bagud mod hold som England, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi var som løver derude i aften, og vi vil være det samme i finalen, tilføjer Mandzukic.

Kroatien fik ellers en ringe start på kampen, da engelske Kieran Trippier efter blot fem minutter sparkede et frispark ind i det kroatiske mål.

Men Kroatien holdt hovedet koldt og udlignede kampen efter 68 minutter. Og i den forlængede spilletid viste Kroatien sig som det stærkeste hold i længden, da Mandzukic sparkede det afgørende mål ind.

Kroatiens træner, Zlatko Dalic, roste efter kampen sine spillere for det historiske resultat, men havde samtidig øjnene stift rettet mod den sidste opgave: VM-finalen.

- Vi er fortjent i finalen, siger Dalic ifølge Reuters og fortsætter:

- Vi har ikke sagt vores sidste ord, der er stadig en kamp tilbage. Om Gud vil det, vil vi blive verdensmestre.

Kroatien møder Frankrig, som tirsdag slog Belgien, i VM-finalen på søndag.

Lørdag skal England og Belgien kæmpe om bronzemedaljer.

  • FBL-WC-2018-MATCH62-CRO-ENG
    Den kroatiske angriber Mario Mandzukic sendte onsdag Kroatien i VM-finalen med en scoring i forlænget spilletid mod England. Foto: Jewel Samad/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

112

Klip og bøder på Vestlolland

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne