cookie-og-privatlivspolitik
Timo Werner skifter efter sommerpausen til Chelsea, erfarer flere medier i England og Tyskland.
Timo Werner skifter efter sommerpausen til Chelsea, erfarer flere medier i England og Tyskland.
Foto: Pool/Reuters

Sport

Medier: Chelsea henter ombejlet tysk målskytte

Flere medier erfarer, at Chelsea er enig med RB Leipzig om et køb af topscorer Timo Werner.




05. juni 2020 kl. 12:10 Af Ritzau

Annonce

Den tyske landsholdsangriber Timo Werner skifter fra næste sæson fra RB Leipzig til Chelsea i den engelske Premier League.

Det erfarer flere medier, blandt andet BBC og fodboldmagasinet Kicker.

Den 24-årige hurtigløber har i denne sæson nettet 25 gange i 29 bundesligakampe for Leipzig.

Ifølge Kicker er den ombejlede angriber ikke helt så dyr som først antaget.

Werners nuværende kontrakt indeholder en frikøbsklausul på knap 60 millioner euro. Chelsea "nøjes" efter bladets oplysninger med at betale 50 millioner euro, hvilket svarer til 372 millioner danske kroner.

Timo Werner er et produkt af Stuttgarts ungdomsafdeling og spillede også lidt over 100 førsteholdskampe for klubben.

I 2016 skiftede han til RB Leipzig, hvor han siden har markeret sig som en af de farligste angribere i tysk fodbold. Han er foreløbig noteret for 92 mål i 154 bundesligakampe for klubben.

Han har i de seneste måneder ikke lagt skjul på, at han var fristet af at fortsætte karrieren i Premier League.

Liverpool blev hurtigt udpeget til favorit, og klubbens tyske manager, Jürgen Klopp, skulle være interesseret i at få sin landsmand i stalden.

Men ifølge Kicker var Liverpool ikke parat til at betale Leipzig den fastsatte frikøbssum, og Premier Leagues førerhold var dermed ude af billedet.

Chelsea blev i 2019 idømt transferkarantæne, der betød at klubben har været afskåret fra at hente spillere i de seneste to transfervinduer.

Noget tyder på, at man er i gang med at tage revanche. Chelsea skrev tidligere på året kontrakt med Ajax-profilen Hakim Ziyech, der også skifter til London-klubben efter sommerpausen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

vedr. flere turister i… 11. juli 2020 kl. 08.51

AF: JOHN WENNERWALD

Gratis tandlæge til alle 05. juli 2020 kl. 21.02

AF: MARTIN WOUTERS

hvordan bliver der smidt… 01. juli 2020 kl. 16.46

AF: MARTIN WOUTERS

have bad ved slotsbrygge 01. juli 2020 kl. 10.01

AF: PER HØYEM

VINDMØLLER 29. juni 2020 kl. 12.36

AF: MARTIN WOUTERS

måske masse af… 29. juni 2020 kl. 10.23

Annonce