Annonce
Sport

Meget træning og frihed holder EM-lejrkuller fra døren

Mellem træningerne i EM-lejren nyder Robert Skov (i blåt) den høje grad af frihed, som de danske spillere har fra trænerteamet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det danske U21-landshold har brugt træninger til at give dagene på hotellet indhold frem mod åbningskamp.

Når man er fodboldspiller, langt fra familie og venner og installeret på et hotel i et par uger, kan det godt være udfordrende at slå døgnets 24 timer ihjel.

Men på det danske U21-landshold, som efter et par ugers træningslejr endelig står på tærsklen til at sparke EM i gang mandag, har man i høj grad formået at holde lejrkuller fra døren.

Det fortæller spillerne, som fremhæver to faktorer, der har gjort det tåleligt at være limet sammen i et par uger.

- Vi har mange træninger. Vi har tit to træninger om dagen, hvor den ene er på banen, og den anden er i styrkerummet, forklarer offensivspilleren Mikkel Duelund.

- Det sørger for, at vi holder os aktive, så jeg synes egentlig, vi løser det ret godt. Jeg føler ikke, man spilder tiden.

Mens træningerne kan fylde måske fem af døgnets omtrent 16 vågne timer, efterlader det fortsat en masse tid til at få spist rigtigt og restitueret.

Her har en del af spillerne nydt godt af den høje grad af frihed, som det danske landstrænerteam har givet.

- Folk er gode til at gøre, hvad de har lyst til og trække stikket en gang imellem. Måske tage ind til byen.

- Det er egentlig ret frit, og man kan gøre, hvad man har lyst til, så længe man er professionel. Der er meget frihed, og jeg synes, folk er gode til det, siger holdets topscorer fra EM-kvalifikationen, Robert Skov.

Selv kobler han ofte fra med en gåtur eller hyggesnak med holdkammeraterne. Men også telefonen bruges til at få tankerne væk fra fodbold og hotelliv.

- Det er lang tid siden, jeg har været sammen med nogle af de mennesker, jeg holder meget af, så det er dejligt at få snakket med dem og snakke om noget andet end fodbold hele tiden, siger Robert Skov.

Han deler værelse med Empoli-spilleren Jacob Rasmussen, som beretter om en harmonisk trup, hvor alle faktisk fungerer sammen.

Og så hjælper det også, at de fleste spillere har været en del af holdet i et par år. Det har gjort værelsesfordelingen lettere.

- Jeg tror, de fleste har haft samme værelseskammerater i lang tid, så man kender også hinandens rytme efterhånden. Jeg tror, at folk er gode til at afkode hinandens signaler, siger han.

Det danske hold træner søndag for første gang på stadion i Udine forud for kampen mod Tyskland mandag aften klokken 21.

  • U-21 landsholdstræning i Udine, lørdag den 15 juni 2019.
    Mellem træningerne i EM-lejren nyder Robert Skov (i blåt) den høje grad af frihed, som de danske spillere har fra trænerteamet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op