Annonce
Sport

Meng får hviderussisk sparring

Oliver Meng (tv) sammen med promotor Mogens Palle, som henter en ubesejret bokser fra Hviderusland til Nykøbing for at sparre med Oliver Meng i ugerne op til VM-kampen 1. februar. Foto: Anders Knudsen

Ubesejret prof-bokser hentes til Nykøbing for at træne med verdensmesteren

NYKØBING Den regerende junior-verdensmester i super weltervægt, Oliver Meng, får hviderussisk sparring i ugerne op til sit titelforsvar mod ukrainske Vasyl Kurasov.

Promotor Mogens Palle har engageret 26-årige Yauheni Makarchuk som sparringspartner til Oliver Meng, som lørdag 1. februar skal forsvare sin IBF junior-VM-titel ved Danish Fight Nights store VM-galla i Frederiksberg-Hallerne.

- Makarchuk bliver indlogeret på Danhostel Vesterskoven og skal træne med Oliver i godt et par uger i Olivers træningscenter i Nykøbing, fortæller Oliver Mengs far og træner, Morten Meng.

Det er første gang, at der hentes en sparringspartner ind til Oliver Meng, og den 20-årige Gedser-dreng ser frem til at træne med hviderusseren, som er ubesejret i sine fire professionelle kampe i super weltervægt.

- Makarchuk minder i højde og drøjde samt boksestil om Kurasov, som jeg skal bokse mod i VM-kampen, siger Oliver Meng, som har vundet sine foreløbig syv professionelle kampe stensikkert.

Klar til 10 omgange, hvis ...

21-årige Vasyl Kurasov har en rekordliste på 11 sejre og tre nederlag med seks af sejrene på knockout. Han er aldrig selv blevet stoppet før tid.

Ukraineren, som beskrives som en bokser med hurtige hænder, gode bevægelser og et godt slagrepertoire, har blandt andet bokset om WBC's junior VM-titel på udebane mod ubesejrede Jon Miguez fra Spanien, men tabte ved den lejlighed på point efter 10 omgange.

- Jeg har set et par kampe på video med Vasyl Kurasov. Han gør det meget godt og er en god bokser. Han kommer ikke bare for at hæve checken. Han ser godt ud i ringen og virker dygtig, men jeg skal nok gå ud og bevise, at jeg er endnu bedre, siger Oliver Meng om modstanderens kvaliteter.

Oliver Meng erobrede IBF junior-VM-titlen, da han på hjemmebane 18. januar sidste år i en fyldt Nykøbing F. Hallen knockoutede Maono Ally fra Tanzania i anden omgang.

Danskeren bekymrer sig ikke over, at den kommende modstander aldrig er blevet stoppet før, hvilket potentielt kan betyde 10 hårde omgange i Frederiksberg-Hallerne.

- Vi forbereder os altid på at gå den fulde distance. Men kan jeg stoppe ham før tid, så vil jeg selvfølgelig rigtig gerne det. Jeg er klar og i god form allerede nu. Der er en måned til, hvor vi kan lave forskellige justeringer og gennemføre en masse sparring, så jeg bliver helt klar til de 10 omgange, hvis det skal være.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Åbent hus

Vil man opleve Oliver Meng i træningslokalet eller få en snak med verdensmesteren, er der mulighed for det på lørdag fra klokken 12 til 15, hvor han inviterer til åbent hus i sit nye boksecenter på Gartnervej 18 i Nykøbing.

- Vi byder også på kaffe og kage, ligesom vi viser optagelser fra nogle af mine professionelle kampe, påpeger boksestjernen, som også er åben for en snak om et eventuelt sponsorat, hvis der måtte være en eller anden, som er interesseret i at sponsorere junior-verdensmesteren.

  • Oliver Meng (tv) sammen med promotor Mogens Palle, som henter en ubesejret bokser fra Hviderusland til Nykøbing for at sparre med Oliver Meng i ugerne op til VM-kampen 1. februar. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget