Annonce
Sport

Møder udødelig franskmand

Det er Thibaud Larchet til højre som Mark O. Madsen skal op i mod i sin syvende professionelle MMA-kamp den 9. marts i KB-Hallen. Foto: Claus Hansen

Op til kommende stævnet har Mark. O. Madsen fået stillet optimale træningsbetingelser til rådighed, så han kan træne tæt på hjemmet i Nykøbing.

MARIBO På et særdeles velbesøgt pressemøde lørdag i Maribo kunne MMA-kæmperen Mark O. Madsen afsløre sin næste modstander, han skal op i mod lørdag 9. marts ved det store Cage Warrior-stævne i KB-Hallen på Frederiksberg.

På plakaten står franskmanden Thibaud "Never die" Larchet, og det er væsentlig opgradering i styrkeforholdet i forhold til Mark O. Madsens hidtige modstandere i det ottekantede bur.

Mark O. Madsens seneste modstander, Matthew Bonner, var nummer 102 på den regionale rangliste, mens den 26-årige Thibaud Larchet er nummer 12 på selvsamme rangliste.

Stor opgave

- Jeg glæder mig helt vildt, men jeg har sommerfugle i maven over den kommende opgave, siger Mark O. Madsen og fortsætter:

- Det er klart den bedste modstander, jeg har stået over for, men jeg går op i buret for at vinde. Det skal jeg, og det gør jeg.

Men franskmanden sætter heller ikke sit lys under en skæppe.

- Jeg kommer til at stoppe Marks vinderstime. Jeg vil vise, at det er for sent for ham at skifte til MMA, udtaler Thibaud Larchet i en pressemeddelelse.

Den franske kæmper kommer til København med en rekordliste på 12 sejre, fire nederlag og en enkelt uafgjort, mens Mark O. Madsen har vundet sine seks hidtidige kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nye træningsforhold

Op til stævnet har Mark. O. Madsen fået stillet optimale træningsbetingelser til rådighed, så han kan træne tæt på hjemmet i Nykøbing.

Vikarspecialisten har stillet lokaler til rådighed i Maribo, hvor der som det eneste træningsted i Danmark er investeret i et ottekantet bur, som har de internationale mål, som en MMA-kamp skal kæmpes i. En udskrivning på hele 330.000 kroner, som Vikarspecialisten har finansieret sammen med en masse andet styrketrænings- og øvrigt træningsudstyr, som gør Mark O. Madsens forberedelser helt optimale.

- Det betyder uendeligt meget for mig, at jeg ikke skal drage land og rige rundt for at træne og overnatte på hoteller rundt omkring. At jeg nu kan træne så tæt på min familie betyder en helt anden ro og nemmere dagligdag, og det kan kun gøre mine præstationer endnu bedre, forudser Mark O. Madsen, der også har fået en aftale i stand med tøjfirmaet Craft, der skal levere dragten, han skal kæmpe i.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Største stævne i Danmark

Det er ikke kun Mark O. Madsen, der er på plakaten ved det store stævne i KB-Hallen 9. marts.

Flere danske kæmpere som Søren Bak og Nicolas Dalby har VM-kampe på programmet til det stort anlagte internationale stævne, der bliver vist for intet mindre end 150 millioner seere verden over. Og i skrivende stund er der næsten udsolgt i KB-Hallen, hvor der til lejligheden er plads til cirka 2.500 tilskuere.

  • Det er Thibaud Larchet til højre som Mark O. Madsen skal op i mod i sin syvende professionelle MMA-kamp den 9. marts i KB-Hallen. Foto: Claus Hansen
Annonce
Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Sport

Claus Jensen: Vi skal lære af de her perioder

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget