cookie-og-privatlivspolitik
Henrik Møllgaard (th.) var med til at holde japanerne fra fadet i åbningskampen ved OL.
Henrik Møllgaard (th.) var med til at holde japanerne fra fadet i åbningskampen ved OL.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sport

Møllgaard: Fra stjernemøde i OL-by til påskestævne i hallen

OL-byen har stjernestøv over sig, men tilskuerløse tribuner tager noget fra oplevelsen, mener Møllgaard.




25. juli 2021 kl. 18:56 Af Ritzau

OL i Tokyo er sin helt egen størrelse på grund af de mange coronarestriktioner og tomme tilskuerpladser, men et OL er stadig et OL, fornemmer man på de fleste danske atleter, man møder i den japanske hovedstad.

Begivenheden har stadig et særligt snit over sig, mener håndboldspilleren Henrik Møllgaard, der lørdag var med til at knuse værtsnationen, Japan, med 47-30.

Ikke mindst når man færdes i OL-byen.

- Hjemme i byen har man stadig fornemmelsen af, at det er fantastisk. Der kan man se Kevin Durant (basketballstjerne, red.) eller Novak Djokovic (tennisstjerne, red) komme slentrende, så det smager stadig af OL, siger Henrik Møllgaard.

Anderledes forholder det sig, når man træder ind i en tom arena uden stemning.

Annonce

- Når man kommer ind i hallen, kunne man lige så godt være til påskestævne et eller andet sted. Det er ikke det samme, men det vidste vi godt. Der mangler atmosfæren, folkefesten og magien, som OL er, og alle har glædet sig til.

- Det er desværre betingelserne denne gang. Det er ikke det samme, og indmarchen bar også præg af det, synes jeg. Den havde ikke samme stråleglans, mener Møllgaard.

Han har et sammenligningsgrundlag, fordi han i 2016 var med til at vinde guld i Rio. Denne gang har håndboldlandsholdet ni OL-debutanter med. I alt er 74 danske atleter i Tokyo OL-debutanter.

- Jeg håber, at de, der er med for første gang på vores hold og også resten af den danske delegation, får lov at prøve det for alvor en anden gang, for det var en helt anden oplevelse i Rio, pointerer Møllgaard.

Han frygter ikke, at holdet mister motivation i de flade omgivelser.

Annonce

- Det har jeg ingen frygt for. Vi er så sultne. Man skulle være et skarn, hvis man ikke kan motivere sig til at spille OL, selv om det er under andre omstændigheder.

Danmark har for vane at skuffe i turneringen efter en triumf, og den tendens skal der gøres op med.

- Det kunne være rart at komme af med det prædikat at gå fra at vinde guld til at være irrelevant, understreger Aalborg-spilleren.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: RANDI HANSEN

Madfællesskab 28. september 2021 kl. 16.21

AF: JOHNNY BØGVAD

Kommentar til jeres indlæg… 28. september 2021 kl. 16.19

AF: JOHN STÆVNGAARD

Historisk øjeblik venter! 27. september 2021 kl. 11.47

AF: JOHN WENNERWALD

Farvel Mutti 26. september 2021 kl. 23.05

AF: MOGENS H CHRISTENSEN

Borgmesteren er nede 24. september 2021 kl. 13.46

AF: TOM AHLQVIST

Vi skal værne om vores kulturarv: 21. september 2021 kl. 22.13

Annonce

ANNONCE