Andre tjenester
Vi har observeret, at du har installeret en adblocker. Vi kan derfor ikke vise dig vores annoncer. Det er vi rigtig kede af, da indtægterne fra annonceringen er med til at vi på daglig basis kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.
Vi håber derfor, at du i din adblocker, vil tillade visning af annoncer fra folketidende.dk. Selvom du tilføjer folketidende.dk, vil du stadig undgå reklamer fra andre sites.
Klik på dit adblock ikon i browseren. Tilføj domænet folketidende.dk under tilladte domæner. Næste gang du besøger os vil reklamerne kunne vises.
Tak for hjælpen og god læselyst!
Lolland-Falsters Folketidende
Med bare ti dage til EM i håndbold er Kim Rasmussen blevet ansat som landstræner for Montenegro.
Kim Rasmussen er blevet ansat som landstræner for Montenegros håndboldkvinder.
Det skriver håndboldforbundet i Montenegro på sin hjemmeside, efter at svenske Per Johansson blev fyret søndag.
Dermed kommer Rasmussen i sin anden betydende kamp i spidsen for landsholdet til at stå over for Danmark ved den forestående EM-slutrunde.
Tidligere har han også været landstræner for Polen og Ungarn, og for syv måneder siden blev han ansat som træner for det polske hold MKS Lublin.
Med Rasmussen som landstræner nåede det polske landshold to gange frem til VM-semifinalen.
I 2016 overtog han det ungarske landshold, hvor udbyttet til gengæld var noget mere blandet, og hans tid som landstræner for holdet sluttede efter Ungarns exit fra VM i Japan i december sidste år.
Ved den lejlighed blev han idømt karantæne på ubestemt tid for dårlig opførsel på et pressemøde, men karantænen blev ophævet i februar.
Montenegro er i gruppe med Danmark, Frankrig og Slovenien ved den slutrunde, som mandag fik grønt lys til at blive afviklet udelukkende på dansk jord af regeringen.
6. december tørner Montenegro og Danmark sammen i Jyske Bank Boxen i Herning. EM afvikles fra 3. til 20. december.
KOMMENTARER