OPDATERET MED FLERE BILLEDER: Så er portene åbnet til Lollands Bank Park. Køen er er som ventet lang. Det går dog stille og roligt.
Om mindre end halvanden time - mens disse linjer skrives - fløjter dommer Jens Maae op til fodboldbraget mellem Nykøbing FC og FC København i Lollands Bank Park.
Kampen er udsolgt, og NFC har på forhånd bedt tilskuerne om at komme i god tid, så man kan få alle ind på stadion i god ro og orden.
Og som det ses på billedet, var der allerede ved 16.30-tiden kø ved en af indgangene.
Samtidig er 280 NFC-partnere samlet til førkamp-arrangement i Nykøbing F. Hallen.
Kampen kan følges live i Radio SydhavsØerne og på DR2, og vi vil også her på folketidende.dk løbende opdatere med nyt i forbindelse med kampen.