Annonce
Sport

NFH skal slå Skanderborg

Angelica Wallén styrede NFH's kontrafase - indtil lægmusklen atter generede hende mod Silkeborg-Voel. Træner Jakob Larsen håber at kunne benytte den stærke svensker i kontraspillet mod Skanderborg Foto: Anders Knudsen

Modstandernes træner: - I den forfatning NFH er i lige nu, kan vi være heldige at snuppe et point.

NYKØBING Sædvanligvis er det kvinderne, der leverer forretten, men sådan forholder det sig ikke i aften i Fælledhallen i Skanderborg. Her spiller hjemmeholdets herrer og Lemvig-Thyborøn forkamp, inden scenen overlades til opgøret mellem Skanderborg og NFH i Damehåndboldligaen.

I Skanderborg er man dog ikke i tvivl om, at det bliver herrekampen, der har den største interesse.

- Det er fredag aften, og vi konkurrerer med Vild med dans på TV2, men der kommer vel mellem 1200 og 1400 tilskuere til herrekampen. Vi håber så, at nogle bliver i hallen for at se damekampen, siger sportschef i Skanderborgs kvindeafdeling, Henrik Lyngby.

Skanderborg-sportschefen tilføjer, at man lokker med gratis adgang til damekampen.

Et vue i tabellen indikerer, at Skanderborg, der har hentet to point, og NFH, der har dobbelt så mange point på kontoen, skal ud i et bundopgør. Men sådan ser Henrik Lyngby ikke på det:

- NFH er ikke et bundhold. De har været hårdt ramt af graviditeter og skader, og når de får de fleste i gang på ny, så er det et hold, der hører hjemme i den bedste halvdel, mener Henrik Lyngby.

Men assistenttræner Peter Jagd håber på Skanderborg-point.

- I den forfatning NFH er i lige nu, kan vi være heldige at snuppe et point, Peter Jagd, som i samme åndedrag pointerer:

- Men vi ved også, at NFH har kvaliteter og mangler point, så det bliver nok svært.

Lærke Nolsøe spillede en fin kamp senest mod Silkeborg-Voel, hvor hun blev topscorer med syv mål. Der bliver også brug for mange scoringer fra landsholdsfløjen i aftenens udekamp mod Skanderborg. Foto: Anders Knudsen

Wallén testes

NFH-træner Jakob Larsen er bevidst om kampens betydning, men han vil ikke lægge et unødvendigt stort pres på spillerne ved at melde ud, at kun en sejr er acceptabel.

- Det handler om præstationen og indsatsen i nuet - så kommer resten (sejrene, red.) af sig selv, mener Jakob Larsen.

Men det ændrer ikke ved, at det er en kamp, som NFH skal vinde.

Ligesom spillerne ærgrer Jakob Larsen sig over mandagens 25-26-nederlag til Silkeborg-Voel. Ikke mindst fordi NFH længe lå til at vinde kampen.

- Vi fik problemer i anden halvleg, fordi Angelica Walléns ene læg atter drillede, og vi derfor ikke kunne benytte hende i kontrafasen, erkender Jakob Larsen.

Om Wallén kan styre kontraspillet i aften, finder man ud af umiddelbart før kampstart, hvor hun vil blive testet.

- Det så rimeligt fint ud til torsdagens træning, så der er håb, siger NFH-træneren.

Kampen kan følges på Radio SydhavsØerne fra klokken 20:15.

  • Angelica Wallén styrede NFH's kontrafase - indtil lægmusklen atter generede hende mod Silkeborg-Voel. Træner Jakob Larsen håber at kunne benytte den stærke svensker i kontraspillet mod Skanderborg Foto: Anders Knudsen
  • Lærke Nolsøe spillede en fin kamp senest mod Silkeborg-Voel, hvor hun blev topscorer med syv mål. Der bliver også brug for mange scoringer fra landsholdsfløjen i aftenens udekamp mod Skanderborg. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Lolland

Her holder børnene fri på store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum