Led sæsonens første nederlag.
NYKØBING NFH er ikke længere ubesejret i Håndboldligaen.
Efter en meget skidt indsats måtte falstringerne se sig slået af Horsens, der ellers havde tabt deres første tre kampe.
Der var ikke meget der fungerede for værterne, der fulgte med til 5-5, men så gik det meste galt for NFH, der aldrig fik gang i angrebsspillet og brændte alt for meget på en velspillende Chana Masson i Horsens-målet.
NFH fik dog, efter en pausestilling på 13-11 til jyderne, fightet sig tilbage i kampen efter pausen og kom op på 16-16 og 18-18, men så var det også slut.
Horsens trak fra de sidste ti minutter hvor NFH kun scorede en enkelt gang og vandt fortjent med 26-19.
Læs mere om kampen i Folketidende torsdag.