cookie-og-privatlivspolitik
NFH solgte sig dyrt mod Odense, men det var ikke nok til sejr i pokalfinalen.
NFH solgte sig dyrt mod Odense, men det var ikke nok til sejr i pokalfinalen.
Foto: Claus Fisker Ritzau Scanpix

Sport

NFH sled tappert men tabte pokalfinalen

Odense var for stor en mundfuld for NFH, der faldt med ære




06. juni 2021 kl. 17:31 Af Thomas Jensen

ODENSE, FOLKETIDENDE NFH måtte strække våben i pokalfinalen ved weekendens Final4-stævnet i Odense.

Måske lidt som ventet var de nykårede danske mestre fra Odense en lidt for stor mundfuld.

Det startede ellers glimrende for NFH, der bragte sig foran med 7-4, men så satte Odense den tidligere NFH-keeper Althea Reinhardt ind i målet og hun lukkede helt ned i de næste ti minutter, så Odense kunne bringe sig foran med 12-8

Den føring gav fynboerne aldrig slip på og til pausen førte Odense med 17-12.

Det billede ændrede sig ikke lige efter pausen, hvor Odense blev ved med at køre på og med en 23-16-føring efter 40 minutter var NFH tvunget til forcere.

Annonce

Det lykkedes at nedbringe afstanden til to mål ved stillingen 25-23, hvor NFH havde muligheden for at komme helt op og skabe spænding om udfaldet, men et par brændte afslutninger blev kostbare, selvom NFH gav alt hvad de havde i det sidste kvarter. Odense vandt med 32-26.

Det var samtidig sidste kamp i NFH-trøjen for Lærke Nolsøe, der i tårer forlod NFH sammen med Dione Housheer og Natasja Clausen.

Skuffelsen over finalenederlaget må dog være til at overse mod en langt stærkere modstander. Til gengæld kan NFH glæde sig over at man med finalebilletten har sikret sig adgang til europæiske kampe efter sommerferien.



KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

EM i skyggen 13. juni 2021 kl. 23.00

AF: JOHN BRILL ENGKEBØLLE

Det frie valg 11. juni 2021 kl. 23.50

AF: TOM AHLQVIST

Venstre,s nedstigning fra… 10. juni 2021 kl. 14.17

AF: PAW HALLANDSON

Skat, hvor skal børnene være? 08. juni 2021 kl. 11.55

AF: JOHN WENNERWALD

Modige beslutninger 06. juni 2021 kl. 21.56

AF: JOHN WENNERWALD

Sorteper 30. maj 2021 kl. 21.04

Annonce

ANNONCE