Tabte med to mål i kampens allersidste sekunder.
VIBORG NFH tabte her til eftermiddag med 23-21 på udebane til Viborg.
Det så ellers ganske lovende ud før pausen, hvor NFH lynstartede og kom foran 5-0 inden Viborg fik sat sit første mål ind. Gæsterne fortsatte de gode takter, der også gav redninger i målet til Cecilie Greve, og også nyankomne Louise Svalastog Spellerberg fik sat et stærkt aftryk i defensiven.
NFH kom foran 11-5 ved en velspillende Johanna Westberg, men op mod pausen fik Viborg reduceret til pausetillingen 9-12.
Tremålsføringen blev hurtigt spist op, men NFH kom igen og bragte sig på 18-15 da Johanna Westberg var godt skydende. Men en scoringskrise på næsten syv minutter blev skæbnesvanger.
Fire gange i træk lynede Viborg og bragte sig for første gang foran ved 19-18.
Igen var Johanna Westberg løsningen med to scoringer og bragte NFH foran 20-19, hvorefter Anna Lagerquist havde chancen for at score til 21-19, men brændte.
Det blev kostbart for i de sidste minutter havde Viborg marginalerne og scorede kampens sidste fire mål og vandt 23-21.
Bittert for NFH, der godt kunne have brugt et eller to point i jagten på at må slutspillet.
Læs alt om kampen i Folketidendes sportstillæg mandag.