cookie-og-privatlivspolitik
De danske fodboldkvinder fejrer Signe Bruuns scoring til 1-0 mod Rusland.
De danske fodboldkvinder fejrer Signe Bruuns scoring til 1-0 mod Rusland.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sport

Nerver spillede danskere et puds i vital sejr over Rusland

De danske fodboldkvinder skulle overvinde et mentalt pres, da de tirsdag gjorde det af med Rusland.




30. november 2021 kl. 21:49 Af Ritzau

Nogle af de store kanoner var ikke med, da Danmarks kvindelandshold i fodbold tirsdag aften spillede sin hidtil vigtigste kamp i VM-kvalifikationen.

Det lagde et ekstra pres og et ekstra lag af nervøsitet ned over de tilbageværende spillere, som dog til sidst fik brudt en stærk russisk defensiv ned og vandt 3-1.

- Der var lidt nerver på grund af kampens betydning, men vi så nogle fantastiske præstationer, siger landstræner Lars Søndergaard.

Han hylder blandt andet Mille Gejl for at score det, der ifølge landstræneren er et af de bedste mål, der er scoret på både herre- og kvindelandsholdet. Den 22-årige offensivspiller krøllede kuglen helt op i hjørnet til 3-0.

Danmark vadede igennem sine første fem kvalifikationskampe, som blev vundet stort. Rusland havde gjort det samme - uden at lukke mål ind.

Annonce

Derfor var det utrolig vigtigt at få en sejr over russerne. Det er nemlig kun gruppevinderen, der indløser direkte billet til VM i Australien og New Zealand i 2023. Andenpladsen skal i playoff.

Signe Bruun, der scorede i tirsdagens sejr, erkender, at det var en mental prøvelse mod russerne, som længe stod godt imod det danske pres.

- Vi vidste, at det her ikke ville blive cruise control som i nogle af de andre kampe, så derfor var der en lille smule nervøsitet.

- Samtidig vidste vi, at vi var favoritter, og også derfor var der en smule pres på. Så vi skulle finde en balance i forhold til at være modige og tålmodige, og det løste vi rigtig godt, siger Signe Bruun.

Danmark er nu tre point foran Rusland øverst i tabellen. Derfor bliver gruppen formentlig afgjort, når de to nationer mødes i Rusland i kvalifikationens sidste kamp i september næste år.

Annonce

- Vi står sindssygt godt, og den her sejr giver en ro i forhold til udekampen. Men vi skal også vinde de andre kampe i foråret - ellers er det hele lige meget, siger Signe Bruun.

Det hold, der er indbyrdes bedst, ender øverst i gruppen, og i den dyst har Danmark nu en 3-1-føring at give af i forhold til russerne.

- Det er svært at se os tabe med tre mål i Rusland, siger Lars Søndergaard.

Landstræneren roser desuden Signe Bruun, der har været flyvende i VM-kvalifikationen, hvor hun har scoret 12 gange og er topscorer.

- Det kommer ikke bag på os. Hun er en goal getter. Nu har hun vist, at hun kan gøre det i de store kampe og ikke kun mod lette modstandere, siger han.

Annonce

Han kalder 23-årige Signe Bruun for standhaftig. Hun har nemlig stået meget modstand igennem i sin seniorkarriere indtil nu.

Hun har således haft en korsbåndsskade, ligesom hun i sin tid hos Paris Saint-Germain og Lyon, hvor hun er nu, ikke altid har været førstevalg.

- Jeg har været langt nede og været meget presset, men jeg lovede mig selv, at jeg skulle komme stærkere tilbage efter min skade.

- Det er lykkedes, og det er jeg stolt over. Nu skal jeg bare fortsætte i det spor, siger Signe Bruun, som i efteråret har scoret seks kasser for Lyon i den franske liga.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: PER HØYEM

Vindmøller og Power-to-x anlæg 14. januar 2022 kl. 00.23

AF: PER HØYEM

Leo Christensen og Vindmøller 09. januar 2022 kl. 11.48

AF: PER THOMSEN

Aotocampere Stubbekøbing 23. december 2021 kl. 18.41

AF: PER HØYEM

Power-to-x- anlæg og Vindmøller 23. december 2021 kl. 15.16

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen 21. december 2021 kl. 19.39

AF: MARIA SCHOUW NIELSEN

Specialskolen Lolland - er… 18. december 2021 kl. 19.56

Annonce

ANNONCE