cookie-og-privatlivspolitik
Nikolaj Ehlers har scoret mod Ottawa to kampe i træk.
Nikolaj Ehlers har scoret mod Ottawa to kampe i træk.
Foto: Marc Desrosiers/Ritzau Scanpix

Sport

Nikolaj Ehlers lyner igen i Winnipeg-sejr

Nikolaj Ehlers scorede til 1-0, da Winnipeg vandt 4-1 over Ottawa. Oliver Bjorkstrand scorede i nederlag.




22. januar 2021 kl. 07:46 Af Ritzau

Annonce

Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers har fået en lovende start på NHL-sæsonen.

Natten til fredag dansk tid kom han atter på måltavlen i verdens nok stærkeste ishockeyliga, da han scorede til 1-0 i Winnipeg Jets' 4-1-sejr på udebane over Ottawa Senators med et hårdt skud fra distancen.

Nordjyden lagde også op til sit holds 2-0-scoring, og han står nu noteret for fire point efter sæsonens fire første kampe i NHL.

I tre af kampene har Winnipeg vundet og ligger derfor på andenpladsen i NHL's nordlige division, der består af ligaens syv Canada-baserede hold.

Det var i øvrigt anden kamp i træk, at han scorede mod Ottawa. Danskeren blev to dage tidligere matchvinder med et mål i overtid mod Ottawa.

Annonce

På grund af coronapandemien har ligaen fået en ny divisionsinddeling baseret på geografi for at reducere antallet af lange rejser. I det forkortede grundspil møder holdene kun modstandere fra egen division.

Herningenseren Oliver Bjorkstrand har ligeledes fået en solid start på sæsonen for Columbus Blue Jackets. Natten til fredag blev han ligeledes noteret for et mål og en assist, så han nu står noteret for fem point efter fem kampe i sæsonen.

Bjorkstrands 1-0-scoring efter bare 21 sekunder rakte dog ikke til en sejr over ligaens forsvarende mesterhold, Tampa Bay Lightning. Gæsterne vandt 3-2 efter overtid.

Bjorkstrand og Columbus har blot vundet et enkelt af sæsonens første fem opgør.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: HENNING BECH JOHANSEN

Axeltorv i Nakskov 01. marts 2021 kl. 11.48

AF: JOHN WENNERWALD

Facebook skal bidrage 28. februar 2021 kl. 21.20

AF: JOHN WENNERWALD

Vinterferie med familien 22. februar 2021 kl. 09.44

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Billetten til vores verden 21. februar 2021 kl. 12.54

AF: PER HØYEM

Granfeltsgård 18. februar 2021 kl. 14.31

AF: PAW HALLANDSON

Skanlux sommehusene på Marielyst 15. februar 2021 kl. 20.24

Annonce

ANNONCE